E Rute 4(S’. Driv(lalen. Dri-rstuen. Rise. Aune. 315 om, at Dronning Margrethe har reist der. I Knutshøen, botanisk interessant be- Da det blev almindeligere at fare Drivda— stiges paa nogle Timer. Udflugten skildres len, anlagdes FJeldstuen Hullet ved Vaar— som Iønnende. stigens Begyndelse Ved Frederik IV.s Be— Sneluetta kan ogsaa bestlges herfra- søg 1v04 fik den sit nuværende Navn og da pa.sseres Ix’al1lv(—Ma og Stropla til (4 T.å er derefter flyttet mere mod S. W Reinheim. — i lVed Kongsvold aabner DriVdalen Sig, mørk og ti-aug. Her følges den 1851 fuldendte Chaussée, langs den brusende Driva, som har sine Kilder paa selve Snehætta. Naturen vild og storartet med rig Afveks- ling; med sin rigere Vegetation virker den tiltalende. Den gamle Vei. Vaarstigen ka1det, kan endnu sees paa Østsiden af Dalen; den gik i bratte Stigninger uophørlig op og ned og var baade vanskelig og farlig, især om Vinteren. — Fra Kongsvold ligger Veien nedover Drix-dalen i Bugtninger langs Driva, som gaar i en Rende, Foss i Foss; til Siderne mange vakre Bækkefosser. (4 km.) Gamle Hullef, hvor Vaarstigen gaar op, hvilken ogsaa længere fremover jævnlig er synlig Denne gamle Vei ligger oppe paa en Terrasse, over et brat Stup; under dette ind- snævres Veien i en trang Kløft“ under Fjeldvæggen lige ind paa Driva. Tilh. mægtige Stenblokker; tilv. kommer en rivende Fjeldbæk ned fra et høit Skar. Meget malerisk. Tilv. stor Sten, TrOldet, og saa i ganske smalt Skar. Vaarstigen ligger her høit oppe paa sin TerrasSe tilh. Dal- bunden for en Stund bredere. Tilv. Fjeldbæk ned fra Høiden. Senere over Vaarstigaaen, som i Foss kommer ned gjennem en trang Kløft. Dalen bredere med venlig-ere Natur. Længere frem tilv. Gaarden Stølan. oppe paa en Fjeldknaus, hvorefter StøZaá6n falder ud i Driva. Paa h. Side Gaarden Vollan, hvor Vaarstigen kommer ned i Dalen for atter at stige i Høiden; atter et trangere Skar, men siden bredere, venligere Dal. Vaarstigen kommer ned for sidste Gang-; saa fladt frem til sidste Fjeldstue,
DriVst11e11 (680 m.), 15 k1n.; pent, godt Kvarter. Derefter forbi den til
Fjeldstuen hørende iHus1nandsplads, og saa i den flade Dalbund. Neden- for gaar Veien høit over Driva, som er indeklemt nede ien trang Kløft. De første Furutræer sees. Saa udvideS atter Dalen; paa v. Bred Spor af store Skred og Ras. Ved 140 km.—Stolpen vid Udsigt Snart efter tilv. første Gaard, Sæteren (662 m.Ï). Landskabet stedse venligere. Tilv. aabner sig AamOtsdalcm, hvori .4amotselven kommer ned fra Snehættas nærmeste OmgivelSer. I Dalens Baggrund SnelZjelde. Tilh. Gaarden Vol(len. Nedenfor Elvenes Sammenløb gaar tilv. en Bro over Driva. l)alen bredere Fjeldene i N. for Opdal komme mere frem. Forbi Gaardene Engum. Tilv. Bro paa to Kar over Driva. Ved en Plads angiver en Tavle Nedga-ngen til MagaIa11pet (ɔ: Strnben), der ligger lidt nedenfor Veien. Driva sammenpreSses der i trang Revne, med mægtige .Iættegryder. Fjeldet glatskuret; meget forsigtig! ikke for nær Randen!l Snart efter sees 0pdalS Kirke ret frem; Dalen st-edse videre; glimrende l’dsigt mod N. Jævnt nedover; siden fladt til † RiSe, 12 km. (betL for 17); pent og godt. Videre flad Vei nedover Dalen i tiltalende Egn, gjerne nær Driva. Over (1 km.) Vinstra; bredt Flomleie; rinder ud fra en trang 1(løft. Tilh. Aalmberget. Veien bøier bort fra Driva og fører over Moer. Tilv. aabner sig Sundalens og Gje- vilvandets Aabninger. 5—6 km. fra Rise en Arm tilv. til Sundalsøren (“S. 318). Hovedveien gaar ’ennem Opdal8 brede, veldyrkede Hoved- b-vgd (omtr. 5OO m.), forbi gUøen (till1.), under Aalmberget (tilh.Z), over AaIma til K . † Anne (541 m.), 10 km.; pent og godt. — Vang.qjÍ)eldet (1356 m.), vakker Udsigt; 2 T. op. — Aalmberîget (135O m.); lønnende Bestig- ning; 3 T. op, 1lf, T. ned; navnlig vakkert Skue af Snehætta og (1c1ís
