Rette 44. Grndalen. 303 i Dalen, som har tæt, vakker Trævækst. Træerne dog ikke høie. Ad- skillige Almetræer. Mange Hasselnødder. Tilh. lang, vild Fjeldmur, med Ur nedentil. Ved dennes Ende bøier Dalen, og Udsigter aabne sig til dens øverste Parti. Forbi (1îf4 T.) Sæter. BrunhAðen (S. 143) kommer frem med den nedenfor liggende Terrasse, over hvilken Veien gaar til Aursjøen. Tilh. to Fossebækker, som passeres. Derpaa over Breimegaaens største Løb, og tilv. paa Bro over Aura til Finset, godt og tækkeligt Kvarter, (2 T.), 10 (1l ‘?) km. fra Reitan. Herfra 6 km. til Aurstaupene. Smlgn. S. 143. FJeldvei til BJorllen paa Lesja S. 145. 1896 er der her af Mo1de og Romsdals Turistforening foretaget en fuldstændig Opvardning af den he e 0vergang fra Fin- set og frem til Bjorlien og bygget de for- nødne Broer, saaledes at her let kan gaaes uden Fører. Vardernes Toppe ere fors§nede med stærk MønjemaIing. jeldvel til 0r1nem. Fra Eikesda1ens Kirke med Bækken tilh. brat op 1 Sand- g-rovskaret (3 T. til Høiden); kan kke fares med Kløv. Saa med Mardal-setven tilh. ind i Sandgrovbotnen og vade Elven ved dens Udløb l Sandgrovvandet. Tilv. Sandgrov- eggen (1736 m.). Dernæst over det lille Pas mod SV. Her (61Zɔ T.) Høiden; glimrende Udsigt (1300 m.). Brat nedover i Romsdalen. Elven maa snarest muligt faaes tilh. Nede i Lien en Sæterve1, saa hvilken ned ved (8 T.) Ormem. Der an ogsaa tages over t1lBøt“e‘1—vandet og ned til Bjo1—lun (S. l45); men dette er Iængere. Fører a1m. Kr. 8.00—10.oo. FJeldvei til Nes. Smlgn. nedenf. Ogsaa fra Hoem udgaar en saadan, op Hoems- dalen over en Bræ, paa Toppen og ned Dalen paa den modsatte Side langs Elven tilh. for guo-atimlen. Her træffes Veien fra øveraas Nes. Til Mor-støt omtr. 6 T. Fører uundvær1ig; faaes paa Øveraas. Fjeldvele til Øksenda en. Fra Eikes- dalsvandet kan enten ved Øve1—aas eller Vtke tages over Fjeldet til øk-sen-dalen. V—9 T. til Bran-stod i denne Dal. Meget brat Opstigning fra EikesdalsSiden, navnlig fra V ke. Smlgn. S. 3o2. Meget godt Kvarter hos Peder Husby paa Husby. — -—j-ýÞ;— FJ eldvei fra Eresfi orden til-Nes. Om1r. 40 km. Først 3 km. fra Nauste op forbi Gaarden Siv-a til TmËhus (1jx T.), hvor tilh. ind paa en Sidevei, langs et Gjærde og op en Bakke til en Sag (1f-1 T.). Saa over Bækken og op en lang, tildels brat Bakke gjennem Skov. Bækken nu tilh. Under 0Pst1gn1ngen vakker Udsigt ned i Dalen, ti Skjorta, Goksøira og Fjeldene opover ved Vandet, af hvilke Aagottinden allerede viser sig ved Sira Kirke, medens høiere oppe Vikesoksa er meget fremtrædende. Længere oppe bliver l3akken mindre brat. Frem til det lille (11jɔ T.) Solhjellvand, hvor over Bækken og fortsætter med Vandet tilv. Atter over Bækken og op til Solhjell- sæteren,— tilh. et andet lidet Vand, Turhus- vandet ved hvilket Turhussæteren. Videre temmelig.brat opover til Pashøiden ( W T.), med stadig Udsigt til Skjorta og Goksøira. Denne ophører, idet man gaar gjennem et —lidet Skar, hvorpaa rask ned til en Sæter i (21Z.; T.) VIstdalen, et stort Dalføre, der munder ud i LangfIjorden, som sees fra dette Sted. Herfra jærrevei til Fjor- den. (Et Par km. ned til øverste Gaard ?) Den øvre Del af Dalføret anvendes kun til Sætre. Tilv., opover Dalen, gjennem Birke- krat, med Jævn S1ign111g ofiover til en an- den (3“Zx T.) Sæter. Man b ver paa Elvens “h. l3red, som følges opover, uden at ænse den brede Aabning i Fje1dene, som viser sig tilh. Langs lgjleldsiden os 1 den trange Dal, hvori V1std en her en er, med Fjel- det Melkallen tilh. (5 T.) Pashøiden under dette Fjeld og saa ind 1 en anden Dal, hvor man holder sig paa Elvens venstre Bred, altsaa med Elven tilh.; prægtig Ud- sigt til Venjetinderne o. a. FJelde Roms- dalen; denne bliver en Tid stedse mere storartet. Der sees over et Hav af Tinder. Elven følges nedover indtil den brat i en Række af vakre Fald stivner ned 1 den storartede Grøvdal. Her rat Nedstlgning gjennem Skov til Sæteren (v T.) Stølani Dalbunden. Hen til denne (tilh.) paa en meget tarvelig Bro over Elven. Hv s man gaar tilh. for Melka1len, kommer man og- saa ned i samme Sidedal; da først en Tvæ1—dal at passere, siden store Myrer og tildels en Kreaturvei, Bu‘ste(gane, der er meget vanskelig at finde, ne til Stølan. Fra denne Sæter omtr. l2 km. ned til Fjorden. Først paa Sti nedover den vakre Dal, indtil Kjøreveien lidt ovenfor Gaarden Mor-stol (Kvarter). —Veien fra nu afi det Hele god og let. Længere nede aabner sig tilv. den brede Dalsbygd, paa hvis venstre Side sees Venjetinderne og Rom-sdalshom, der herfra tage sig ganske anderledes ud end fra Romsdalen. Navnlig er der ved Unjem (5 km. fra Fjordbunden) en præg- tig Udsigt ti1 disse. Dette Sted er derfor et passende Maal for en Udflugt fra selve Romsdalen. Venjetinderne sees næsten helt ned til Foden. Grøvdalen hører til de mest storartede og tillige venligste Par- tier i og ved Romsdalen. Der fortsættes med vakker Udsigt mod Fjeldene om Romsdalsfjorden (Skothammeren o. a.) ned til Hans Kirke; der tilv. over Broen og saa ned til (10 T.) Steinen (Sten) ved Is- florden. Dampskibsanløbssted. Videre 5 km. langs Fjorden til (11 T.) Nes (Aandals- nes) i selve Romsdalen (S. 299) med glimrende Udsigt til Romsdalens og Ister- dalens Fjelde. At faa Hest i GrøVdalen Vil i Re elen ikke være vanske1igt. Fra glas til E1kesdalsvandets Nordende (Fører Kr. 8.00—4.0o). Først langs Isfjorden opover til Hans Kirke, derfra 10 km. Kjøre- vei til Mor-stol hvor tarveligt Kvarter hos Jakob Grøvdal; derfra vel1jx T. til Morstø§— sæteren (tarvelig Sæterkost). Over Nyhe1—
