298 Rute 43. Ulvaadalen. Ormem Flatmark. Grænse mellem Gudbrandsdalen og Romsdalen. Paa Sydvestsiden den store UZvaadal, hvorigjennem kan gaaes til Valdalen paa Søndmør og til Tajjorden (S. 294 flg.). I dens Ba-ggrund sees Kabbetind. Ulvaaen deler sig i to Anne og falder i Foss ud iRauma. Derefter stedse trangere og vildere. Tilv. en Foss, der falder ned foran Brudehulen. Længere nede tilh. vakker Foss i Haukaaen, hvorefter storartet Vei langs Rauma, som 8 km. fra Stueflaaten danner den vakre SIettaf0ss, kun faa Skridt tilv. fra den nye Vei (’l’avle). Bro over Fossen, som bruser dybt nede i sin trange Kløft. Ved denne mange af de sjeldne Blomster, Fje1ddronning, Bergrose, som kun blomstre hvert fjerde Aar, og som vokse paa Steder-, hvor det er farligt at komme. Dalens Omgivelser blive nu mere og 1nere mægtige og storartede. Veien synker hurtig til † 0rmem, 10 km. (bet. for 11); godt Kvarter; betydelig udvidet; stor Spisesa1; mange Soveværelser; anbefalet for længere 0phold. Tele- graf. Veø-maaen kommer ned fra Dalens anden Side. Den af den lille Elv dannede Foss sees bedst fra en Altan paa Gaarden og er noksaa pen; i Flom storartet. Omtr. 1 km. ovenfor Ormem fører en Ridevei ned til Elven, over hvilken Bro hen til Sleftagaardene. Synet af den dybt nede skummende Foss i Rauma interessant; ned og op paa Ve T. eller mindre. [St0rhætta (l81O m.) bestiges fra 0rmem; prægtigt Skuc af HøiÍZjeldene; Førere paa Stationen. Omkr. Vi af Veien rides; paa Bro over Rauma og op tilv. for Vermaaen (7—8 T.s Tur).] Romsdalen gjennemstrømmes af den omtr. 60 km. lange Rauma, der dam1er det nordl. Afløb for Lesjeværksvandet. ligesom Laagen det sydl., Og falder ud i den sydøstl. Arm af MoldefZjorden, Isjjorden. Romsdalen er med fuld Ret berømt for sin Natur. Mægtige og høie reise Fjeldene sig i Veiret paa begge Sider, med dristig formede Tinder, der blive mærkeligere og mærke1ige1—e, eftersom Dalbunden langsomt synker ned og Veien nærmer sig Fjorden. Kun faa af vore øvrige Dale kunne irig Afveksling maale sig med Romsdalen. Nedenfor Ormem er denne for det Meste ganske flad, hvilket i Forening med de hos os sjeldne Fjeld- 1brmationer giver den dens enestaaende Karakter. Den mægtige Dalnatur indbyder til længere 0phold. FJeldveI til Valdalen. Ormem-Lang— Z Vermedalen og over Langj)eld(Vt, indtil man dalen 1O—12 ’1’. Høieste Punkt 9l0 m. kommer ind paa den S. 299 flg. beskrevne Ved Ormem over Rauma og op paa h. W 0vergang fra Isterdalen. Underveis G—5 Side af Veø-maaen; oppe i Høiden over J lettere Elvevadninger; ellers ikke besværlig denne og videre paa Sæterveien til Verme— ] Vei. Midtsommers ingen Sne. ‘talsæterm. Siden utydeligere Sti gjennem å Fra Ormem først stærk Skraaning nedover, siden fladt. Fjeldene stedse brattere. Tilh. Skoga.fOssen og derpaa tilv. den høie, om Vaaren vakre D6TIt6.fO88, hvis Dur kommer i St-ød, og længere frem tilh. en liden Bæk, Som danner Gravde.fos8en, der om Vaaren kan være vakker. Nedenfor (l(§1lIl(3 ti1h. Styggefonnfossen; derefter over en stor Flade, med Udsigt mod .Mongegjura, frem til † Flatmark, 1l l(m.; godt Kvarter, gode .Senge; storartede Om- givelser; vakker Udsigt til HøWeldet paa Dalens venstre Side. Bag Gaarden stort Skred fra l885. Straks efter Flatmark tilh. Kors Kirke oppe i en Stenur; kun Spiret synligt fra Veien. Troldtinderne sees nu ret frem. Derpaa forbi 1Skiri, over en liden af Rauma dannet Ø. Ogsaa videre fremover Dalen den samme Karakter, —— aldeles trang med lod- rette Fjeldvægge paa begge Sider. I Midten bruser Rauma, Og fra alle Sider komme smaa Elve og Bække, som danne de smukkeste Fosser. Efter den omtalte Ø tilh. Mongejbssen. ved Gaarden Monge, iNærheden af det høie Fjeld Mongegjux“a; oppe i dette skal der være en utilgjæn- gelig Hule. I N. sees, efter Mongegjura, Troldti“ndernes mægtige, lod-
