Rute 42. Dolsteinshulen. Aaeim. 29l Fra Volden ud Fjorden og (med Anløb af Sæt‘re) over til (6ïZ2 T.) Leika er paa Gurskøen, ved Veien fra Brandal til Larsnes. Siden paa .Rovde jorden og Stod-sjjorden, med de vakre Troldtinder, ind til (8 T.) Eidsaa (godt Kvarter hos Aaraæter). [Herfra Vei til I7skaa, 7 km., hvorpaa over Vannelvsfjorden 7 km. til .4aeim.] Atter tilbage Søvds- fiorden og over Rovdefjorden til Gurskten, hvor anløbes Larsms (godt Kvarter hos Rønmber9); videre til Sandshavn paa SandsCen. . Dolstelnshnlsn gaar ind i en meget brat Kl1ppe, Dolsteinen, geaa Sand-90en8 ytre Side. 60—70 m. o. H. søges lettest fra Sand-shavn, ogsaa fra Lov-enes eller Vaage- øen. Rotur paa 1—2 Vl’. Opst1gnlngen dt besværlig. Fra Aabn1ngen vid og stor- artet Udsigt over Havet og den fremsprin- gende Splds af Stad. Indenfor Aabn1gåen udvider Hulen sig til en stor Hvæl eg medens Bunden sænker sig brat n . Denne er for øvrigt meget smudslg af Ex- krementerne af de Faar og Gjeder, som opholde sig her; den kan besøges uden Fakler. Øinene vænne sig hurtig til det der herskende Tusmørke. Den indre Hule derimod, hvor man paa flere Steder kun med Møie kan komme frem, er aldeles mørk. Bønderne sige, at Hulen først ender i Skotland Dolste1nshulen har allerede været bekjendt i gamle Dage; Orkneyingasaga taler om et Besøg, som den senere 0rknøjarl Ragnvald (Kale Kolssøn) 112—Y gjorde i denne Hule for at finde en Slxat, som skulde være gjemt der. Hulen —— ogsaa dens indre Del — er i de sidste Aar et Par Gange undersøgt helt til l3unden. Fra Lex-saas fører en Ve1, med Til- sige1sesstationer, 54 km. over Gurskøen og Hare1dlandet til Aalesund (S. 292). Mellem de to Øer er der Bro over Drogsu‘ndet. Den sidste Del a.fVe1en maa t1lbagelægges l Baad. Veien fører gennem en —nøgen KY8EetI1. som for de este Re1sende kun frembyder liden Interesse. Det Eiendom- me1igsre er maaske den Uds1gt, som fra Høiderne paa Hav-e121landet aabner sig mod V. over Her-ø og Havet. Videre a.nløbes (9îZ; T.) Vaagsøen, Storholmen, (9% T.) Ha1gosholmen og (1O’f.ɔ T.) Leikanger paa Sta-dslandet. Derefter til (llîf4 T.) Aae1m, nær den sydlige Ende af Vannelvsjjorden. Godt Kvar- ter. Tilh. her den inderste Del af Stadlandet, som kun ved en ganske smal, men høi og bjergfuld Landtunge, Mandseidet (260 m.), er forbundet med det indenfor liggende Fast1and. [Ogsaa Ture paa 14 T. til Aaeim.] Over Mandseidet besværlig Fjeldvel, som før alm. benyttedes paa Reiser mel- lem Bergen og Trondhjem. Denne skal nu forbedres. Fra Bergen roede eller sei- lede man til Eide paa den vestl. Side af Mandseidet, over hvilket maatte r1des, for saa atter at fortsætte Farten paa den anden Side 1Baad. Saaledes seilede f. Eks. Kong Christian VI med sin Gemalinde Sophia Magdalena, sin Svigermoder Mark- grevinden af Bayreuth-Culmbach og et Følge af 170 Mennesker 1v33 fra Trond- hJem hertil og passerede saa tilhest over Mandseidet, medens de kongelige Damer bleve baarne i Bærestole. Paa den vestl. Side af Mandseldet ligger den lille ø Selje med Ruiner af et v ‘î1lbanu-moster af Benediktinerordenen og St. Sunnivas Helligdo‘m, som nu for en De Aar siden ere fuldstændig udgravede. Fra Aaelm roes først omtr. 2 km., derefter gaaes eller rides V km. til Elde, og saa roes 3 km. til Præstegaarden Hove, som ligger paa Fastlandet. Dampskibene fra 8øn(å§ord gaa til Selje og Drage (S. 282). osterru1nerne ligge paa en liden Slette paa Øens Nor-ds1de. I et nærlig- gende FJeld findes de store Huler, i Mid- delalde1ig1Jgårvaflr;dleAdg til Kapelåer, sogn vare o e r anus, og en irs e Kongegatter Sunnlva, som ifølge Legenden flygtede fra sit Fædreland og landede her. Da de bleve forfulgte af Landets hedenske Indvaanere, søgte de sin Tilflugt i disse §Itgletri lam slgulte81åedT1ge nedfaldegdåe n o e. aa ggvessøns bleve deres Lig gjenfundne, og senere B§å-’i nøf ’1—M—is Ð(iå?1l03’;§§§1?t1 ’åa3:3å˧?11”;§ Norge havde ogsaa sit Sæde paa denne Ø, Så al1e1ltlit(å1g1tnÊ(;1(ie71gi1L]g;r§)eragtn’ ”’åX1§åCåË v xPtZVî13P§=ä? et Þå“W1§§?ær’m Ba §Øî* re enne ys s r e. r en norske Legende skulde ogsaa den hellige glbsånusir Sunnivas Ba-oder, haves været i en es ø ge; men ette er en ammen- blan3ligg 1;1åegl andre L1egånderiv idet dfen enge s e omart a ette avn se V— følgellg aldrig har været i Norge. Nogle af Sunnlvas Ledsagere bleve efter Legenden ogsaa fordrevne til Kinn (S. 281), hvor de fandt en lignende Død. Efter nyere Undersøgelser er rimeligvis Legenden om Sunniva kun en Efterdigtning af Ursula- legenden. Aae1m-Bryggen— Fra .4aeim fører en Landevei over til Nord- fjord. Først fra Landhandlerstedet forbi en gammel Kirkegaard (tilv.), hvor tilv. Vei til Vannelven8 Kirke, og saa fladt ind .til F jordbundeP
