263 Rute 38. Nesdalssætrene. — Rute 39. Sætrenes. Stadslandet. stenet, senere let til (8 T.) Nesdalsætrene. * Derfra Stor Sætervei. Bro over-Elven, der forsvinder i et interessant Gjel. Efter l nogen Stigning med Udsigt til det elegante Horn Nonsn-ibba (forskjelligt fra AmtSkar- tets Fjeld af dette Navn, der paa Nesdal kaldes Middagsnibba og ogsaa er et im- pone1—ende Syn) Styrter Veien pludselig i bratte Klever ned til Lovandet, med her- lig Udsigt til dettes vidunder1ige Om- givelser. Videre S. 285 flg. fl Fra Jostedalen over Bræen til 0lden. Her tages paa Høiden mere tilv. og ned i Dalen mellem Brigsdals— og Aabrekkebræ- erne, hvor en gammel Varde paa Fjeldet viser, at denne Vei tidligere har været be- nyttet Nedstigningen ikke vanskelig. l2 T. til Rustøien. Ved Sunde lettere Ned- stigning; men da længere over Sne. FJel(lvei til Lyster, S. 266. 39. l(ystrute mellem Bergen-Trondhjem alle Dage Dampskib, Ö94 km., i 36—48 T.; for 1. Kr. 32.00. Bergen-Aales1md, 3l2 km.; for I. Kr. 16.8(). Beɔ;()en-Mol(ie, 379 km.; for I. Kr. 20.4O.— .lIolde-(.—’hristWians-zmd, se km.; for I. Kr. 6.4o. Christiansund-Trondhjem, 223 km.; for I. Kr. 8.8O. Returbil1etter. Familiemoderation. Norges Comm., R. l:24, 224—228. Langs de nøgne, vilde, ofte storslagne og interessante Kyster af Nordhordland, Sogn, Søndfjord, Nordfjord, Søndmør. Romsdalen, Nordmør og Fosen fare i regelmæssige Ruter flere store Dampskibe. som underholde Forbindelsen mellem Bergen og Trondhjem tilligemed de øvrige Byer paa Kysten, med An1øb af Snart flere, snart færre Mellemstationer, deriblandti første Række de store og gode Dampskibe, Bergen og Trondhjem De interessanteste Punkter paa Kyst- ruten ere Omgivelserne af Hornelen og Stad samt Aalesund og Molde. I Tilfælde af roligt, solk1a1—t Veir, naar det store At- lanterhav er stille, er Turen bekvem og ti1trækkende; paa stormende Dage kan den høre til de ubehageligste af alle Reiser langs den norske Kyst; paa lange Strækninger savnes den ellers beskyttende Skjærgaard. Synet af en stor Storm paa disse Kanter har ogsaa sine tiltrækkende Sider, navnlig udenfor Stad, hvor det paa- staaes, at Havet skal kunne bryde paa l5 Favne Vand, om ikke mer-e. Dampskibet «Nidelven» løb i 1861 op paa Bukketyvene udenfor Stad, som det den Gang Sagdes, fordi Lodsen ikke kjendte sig igjen, da han ellers aldrig havde reist der forbi, uden at Havet brød over disse Skjær. der tilhøre det Berge‘nske og det Norden- “Ueldske Dampskibsselsk(1b. Aales-und-ll1olde og Christiansund-Trondhjem Lokalskibe. Den første Del af denne Rute falder til Sæt-T—enes sammen med de andensteds beskrevne Dampskibsx-uter til Sogn, Søndtjord og NordfZjord, kun med den Und1agelse, at de til Trondhjem gaaende Skibe ikke anløbe de indre Fjorde, men for det Meste gaa nærmere det aabne Hav, dog altid indenfor de ytre store Øer, som Kin11 og Batalden. Kinnekloven viser sig i denne Rute aldeles vakker. (200 km.) Sætrenes (S. 282). Her skilles de to Ruter. Dampskibene til Trondhjem gaa mod N. gjennem Ulvesundet imellem den store Vaagsø og Fastlandet, derefter over Ulsvaagen, hvor tilh. sees Barmøen og Selje med det høie, bratte Stad-S“land (R. 42.1), der her strækker sig langt ud i I—Iavet som et vildt, nøgent Forbjerg, ved hvilket mange Søfolk og Fiskere i Tidernes Løb have fundet sin Grav. I Stormveir foregaar Forbindelsen over Dragseidet, et Skar-, som strækker sig tværs over Stads- 1andet-, hvor en Vei er anlagt til Vannelvsfjorden. De ytterste Spidser af Stad ere 2i)ærringen (5l3 m.) og Staalet. — Efter Stad over Vannelvs- g(tb6t og videre enten ind forbi Flaavær langs den ytre Kyst af de store søndmørske Øer Gurskøen og Hareidlandet indenom Rundø, hvor- fra en Molo gaar ud til Hogstenen Fyr, eller ogsaa mellem disse Øer og Fast1andet, omtr. efter den R. 42.1 beskrevne Led, indtil (312 km.) Aalesund (S. 289). .
