26O Rute 38. Leikanger. Sogndalsflæren. Nuken. Fresvik. tilh. springer spidst frem som en lang Od(le, hen til det paa SydSiden liggende Fei0s (Kvarter hos Chr. O.fferdal), hvor et trangt Gjel fører op i Fjeldet. Paa Nordsiden den høie, men i Regelen ’vandfattige KviTana- j“oss. Fra Feios (der ikke altid anløbes) over Fjorden til den henrivende SyStrand (Leikanger) med prægtige Frugthaver, en vakker Modsætnjng til Sydsidens høie, barske Fje1de, lunt beskyttet af en l&’jeldrække n1od N. Systrand er Skuep1adse11 for den gamle Fridthjofs Saga, som ved Tegnérs digteriske Behandling er bleven— bekjendt over det hele dannede Europa. Paa Balestrand vises endnu Ingeborgs Fader-, Kong Beles foregivne Gravhaug, med ny Bautasten. Navnet Balestrand, som man har villet udlede af denne Sagnkonges Navn, har imidlertid ingen For- bindelse med dette, ligesaalidt som med Baldershagen. Vangsnes, der springer frem paa den sydlige Side af Fjorden og undertiden anløbes af Dampskibene, har været antaget for Sagaens FramneS, Fridthjofs Hj em. Paa Systrand anløbes (193 km.) I1eikanger —(H’anehaug) (Olsens Hotel; RigStelefon), hvor Kirke, Præstegaard, Amtmandens Bolig og den vakre Sorenskrivergaard, og (196 km.) I—Ierma11SVærk (Hofel Leikvar:g; Rigs- telefon). Tilh. Udsigt til Fresvik og Aurlandsfiorden. Omtr. 2 km. i Ø. for Hermansværk en mærkelig Hule, Kor-ehullef, dannet af umaade- lige Klippeblokke. Derpaa tilv. ind i S0gndalsfjorden, hvor (tilv.) ‘S‘linde, i l3. og 14. Aarh. beboet af Hr. Audun paa Slinde. Det til Slinde hørende Lunden anløbes. Derefter ti1h. Fimreite, hvor Kong Magnus Erlingssøn 1184 fandt Døden i det store Søslag mod Sverre Sigurdssøn. Tilv. .ZVornes med Bautasten og straks indenfor Ylmeims Kirke. Tilv. det vakre An- løbssted Far(lal, hvorefter Fjorden bliver bredere. Tilh. et Eid, som fører over til Kaupanger. Tilv. 1S’tedje, hvor Fjordbredderne ligesom paa flere andre Steder ere beplantede med store Frugthaver. Paa Stedje en Runesten, hvis Indskrift taler om en Kong Olaf: «Kong Olav skjød mellem disse Stene». 0mgivelserne ikke saa mægtige som ved Indre Sogns andre Fjorde. Dampskibet lægger til ved Strandstedet (2l5 km.) Sogndalsfjæren (Danielsen“s Hotel; Kvarter hos S‘tenehjem; Rigste1efon). Nnken bestigeS (6 T. op og ned); vak- ker Udsigt. — Det kan ogsaa anbefales at gaaỳop paa Tølringen, ogsaa over mod Hafs1o, paa Stor-haugen (1176 m.) over mod Kaup- anger, eller paa Skriken (1248m.) over mod Systran(l. FJeldve1 til Fjærland; 12 T. Sognda1s- fjæren-Fjærland. Elven følges 12 km. op- over til Sogndalsvan(let (471 m. ), der ligger midt imellem en betydelig Samling af Fjelde og Bræer. Paa Gunvordal ovenfor Sogn- Togga og Fruhesten, omtr. l6 km. fra Fjor- den. Fra Gaarden Selseng — under Tor- stadnakken — 7 km. (?) til Ta.ftahaugstølm i Langedalen. 0ppe i Høiden tages ikke gjennem’ Skaret ti1v., der ligger nordenfor Fmáalsbræen; det gjælder om at holde tilh. og der gaa gjennem et Skar (Sne) ned i Ben-gedalen, som ved Berge kommer ned til Fjærtan(lsJjor(len, å km. udenfor Mundal. Fra nævnte Sæter til Fjorden 8—10 km. Smlgn. S. 262. Vei til Kaupanger over lav Høide, omtr. 6 km. dalsvandet lidet Sanatorium. Af Fjeldene * udmærker sig Torstadnakken (1Ö30 m.) ved smuk Udsigt; ved Vandets øvre Ende Fra Sogndals]jæren tilbage Sogndals1îjorden. og tværs over Hoved-; fjorden til (208 km) Fresvik (HOtel ved Bryggen) paa dennes syd1.Side, omgivet af meget høie Fjelde. Fra Fresvik gaaes paa l4 T. til Staleim. W I Nærheden en liden Bræ, som sees fra den indre Del af Fjorden. (Smlgn. S. 256.) Straks efter dette Anløbssted styres over Indløbet til den af nøgne Fjelde omgivne Aurlandsjîjord. Derefter (215 km.) Fran- ningen (med FuruSkov) paa eden sydl. Side af Sognefjorden, under Fjel- det Bleia (l694 m.), som dog ikke sees herfra, men længere udei Fjorden tager sig mægtigt ud. Fra Frønningen over den store Sogne- fjord til i (221 km.) AmIe (Ho1“el ved Bryggen; RigStelefon), ved en liden Bugt paa den nordl. Side af Sognefjorden [hvorfra Vei over en liden Siderute til MarifJæren, S. 261.
