242 — Rute 32. Ose. VassJ9æren. Garhaugen. 1.25, Midd. 2.00; Hotel Ulvik, Vær-. Kr. 1.2O, Fr. 1.2O, Midd. 2.00, Aft. 1.00; ved Kirken og Fjorden; paa den anden Side af Elven oppe i Bakken 1S’paaneims Hotel med vakker Udsigt. Ulvik, der er et af Hardangers vakreste Punkter, ligger ved en henrivende Fjord, i hvis Vand de omliggende SnefZjelde spei1e sig, deriblandt Vassjjæren (1725 m.) paa den nordøstl. Side. De lavere Fjelde i V., henved 110O m., ikke bedækkede med evig Sne. Især viser Ulvik sig i sin fulde Glans for den, som i Godveir kommer over fra Graven og fra Høiden ser udover Dal og Fjord. Smlgn. S. 236. Langs Fjorden Vei ud til (6 km.) Hetle- nes. En Spadsertur op til Spaaneim og Hy11ekløven (S. 235) i høi Grad at anbefa1e. 0se. (Frem og tilbage 5—6 T.) Fra Ulvik gaaes eller kjøres i Ø. 4 km., langs Ulvikflorden og over et kort, lavt Eid til Ø‘ldvenstøen ved Oseflorden. ( Iver øidven m. Fl. skydse. Baad og Fører op til Røikjafossen Kr. 2.00.) Her maa der faaes Baad hos de der boende Folk for at ro ind til Ose ved Fjordens Bund, paa 45 Min. Dalen ved 0se, der er over- ordentlig trang og vild, begrænses t1lv. af VassJÍjæren, tilh. af Kross“fîja:ren og Nipa- høgda. Udsigt opover Da en, hvor der indover Vosseskavlen kan fortsættes over til —Flaamsdalen iSogn (S. 264) eller ogsaa ind imellem Ha1I1ngdalsfjeldene lS 1o9). [Paa 11Zɔ(?) T. langs Elven til Røikjajossen,— interessant ’I’ur.] Ved Ose, W T. —fra Fjorden, en liden Myr, som iRegnveir pleier at være aldeles tøi-, men iTørveir igjen fyldes med Vand. Ligeledes findes paa samme Sted under den store Ur tilh. Fordybninger mellem Stenene, i hvilke ’1’emperaturen altid hol- der sig jævn. I nogle af disse er den al- tid temmelig kold (Kul(:leholadn), i andre igjen altid varm (Varmeholadn). For at komme derop gaaes først paa Broen. over Sideelven Au-st(Zøla, derefter forbi en Gaard, bag hvilket Stedet er. De kolde Huler benyttes til Forraadskamre. Den Elv, som strømmer igjennem Dalen, korn- mer fra Vosseskavlen og Oseskavlen. HØ1t oppe tilfjelds (omtr. v80 m.) mærkelige Jættegryder. Dalens øvre Del endnu tran- gere end den nedre. Vassfi æren. Fra Gaarden Lekve gjennem et Gjel; Veien er meget bekvem; brede Trappetrin føre helt— op gjennem Uren. Over Sæberg (tid1igere Sæterplads) til J(m- stølene ca. å km. I Gjelet paa h. (‘?) Side af Elven; Veien paa v. Side fører til Solsi- sæteren, paa sv. Side af Vasfjæren. Disse Støler ligge paa Vestsiden af Fjeldet. Ti- den beregnes herfra. Først om paa den sydl.iSide mod 0sefjorden, forbi (2 T.) Vasdølasæteren, hvor J onsæterfolket-flytter hen senere om Sommeren. Udsigt til Nipahøgda og“Austedalen samt Røikja- fossen, længere tilh. Snefjeldene omkr. Eidfjord (Buaasbræ). Temmelig høit op under Fjeldet; Skraaningen noget stærk, ind i Skaret mellem Vassfjæren og Vetle- vassfjæren, en lavere, mod Ø. liggende Top. Fonnen skyder en Arm ned igjen- nem Skaret, og i Bunden bruser en rivende E1v. Er der Sne, kommer man op ved lidt Klatring; ligger der ikke Sne, saa maa man passere Elven, der lader sig hoppe, og ad en Sauesti ovor Ve11evass- fjæren; brat 0pstigning. Kommen ind i 1Sauebotnen, en dyb Indsænkning mellem høie Fjeldvægge, aldeles fyldt med Sne, begynder man 0pstigningen ad Vassflærens Fonn, som herfra strækker sig næsten helt til Toppen. Det første Stykke op fra Sauebotnm maa klyves op ad den skraa- nende, glatte Fjeldvæg. (Det skal ogsaa være muligt at komme op paa Nordsiden, fra Solsisæteren forbi Sveigsæteren til Skruetvandet, men meget besværligt; at gaa fra Solsisæteren rundt Fjeldets Basis til den modsatte Side er en stor Omvei. Ad Fje1de1s Forside skulle nogle Vove- halse med yderste Livsfare have klatret. op; men dette bør bestemt fraraades.) (6 T.) Toppen (1635 m.). Fra Toppen kan ikke U1vik sees; men man maa stige ned til Randen af den steile Forside. Toppens Høide angives forskjellig. Fra Toppen sees Hardanger-fjordens mange Arme, og endnu længere ud mod Havet, ja Enkelte paastaa endog at øine Lyder- hom ved Bergen; fremdeles Folgefonnen -Onen-0ksen. Mod SØ. ser Øiet udover Hardangervidden og yderst iI—IoriZonten Gausta samt lidt østlig derfor Haar-teigens afskaarne Kegle. Reti Ø. Hardangev:jøkelen. ØNØ. sees Hallingskarvets langstrakte Ryg. Mod N. Fjeldene paa Voss, „ Vosseskavten, Lønehorgen o. fi. Ret under mod V. ligger Solsivandet, Espelandsdalen. Længere mod N. en hel Række af Fjeldtopper og- Bræer af Jotunfjeldene. Ga1—haugen ved Solsivandet, en vak- ker Udsigt (2—3 T. op og ned). Fjeldvei til Flaamsdalen, R. t38. F
—
