232 Rute 32. Juklevandet.W sine vilde 0mgivelser; i Baggrunden Juklevashorgen, brat og nøgen. ’I’ilh. l(vandalsnuterne. Man kan ogsaa gaa lan Vandene, tildels lidt oppe. i Ur, til ås T.) Enden af Kvandalsvandet. En Del af Sommeren er Bølingen fra Frei- dalstølen heroppe, og da maa Budeierne to Gange om Dagen ro over Vandene. Derfra paa Fladen fremover til den Botn, som slutter Da1en; længst inde stiges op til det lille SkjørdaLskar, som straks sees øverst oppe tilh. 0pstigningen brat og uret, navnlig paa det sidste Stykke, hvor der igjen sees lidt af Fjorden. Der- oppe (6Ij; .) en Fonn, som kun sijelden, om overhovedet nogensinde, sme ter al- deles bort; den passeres i ö-10 Min.; derpaa Høiden af Skaret; man ser ned i en Dal paa dettes anden Side, der fører ned til Mauranger. Bag denne Dal viser der sig et betydeligt Parti af Bræen om- kring Bondhus. Saa nedover paa den anden Side, hvor der tilv. findes et Raak, som følges frem til en liden Høide i Da- len, hvorfra med Et sees (ÖIZɔ T.) Skjor- dalsfossen, der falder udover en sln-aa- nende Fjeldside, uden synderlig Vand- masse. Mere interessant er Udsigten over den trange Da1, hvis nedre De optages af det grønne Godalsuand; paa dettes an- den Side Godalstølen i Svar-táalen, der dan- nes ved Sammenløbet af Kvitnaa— og Blaadalen. Da det maaske er vanskeligt at komme over Elven, er det ikke at an- befale at forsøge denne Vei ned til Nord- pollen i Maurangerfjorden (S. 230), uagtet ZVoreimsu-nd. Sfeinsdalen. den ikke er lang. Atter op i (58h T.) Skjør(lalskaret. Herfra straks før Fonnen naaes, ret op tilh., brat op paa Toppen af tom T.) Juklevassho-rgen, en nøgen Fjeld- høide, med prægtig Skue af Folgefonnen. Herfra sees det grønne Juklevand (994 m.), i hvilket en liden Arm af Bræen styrter ned. At gaa helt derhen kræver Tid og er neppe lønnende, da det hele oversees fra Toppen af Jukle- vasshorgen. I stilleVeir sees de Isstykker, som Bræen har kalvet, flyde om paa Van- det. Tilh. den Elv, som straks nedenfor danner Skjørda1s-fossen. Udsigten over Fo1gefonnens lange Ryg og Mauranger- fjordens 0mgivelser vild og storartetI Man er her midt inde i Bræverdenen. Man ser ogsaa Fjorden med N oreimsund og Øistesø. Atter ned i (6IZɔ T.) Skaret over Fonnen til (“Y1Z; T.) Kvandalsvandet, til (8 T.)F1’eIdalstølen, (8IZɔ T.) Breisæteren, (9Ij; T.) Tveidalen, (9IJɔ T.) Birkeland og (1()IZ1 T.) Jondalsøren. Fra Freidalstølen kan ogsaa gaaes op I(jerringskaret (tilh.) og derfra fortsættes frem over Fjeldet Men denne Vei gaaes kun sjelden. Den. som i den Tro at lette 0pstigningen, straks ved Enden af Kvart- (lalsvandet begynder at gaa op i Lierne, kommer op paa Fjeldet til Langevandet. Ved at gaa tilv. fra dette gpover Fjeldet (1kke langt) kommer man h t over Skjor- dalskaret med prægtig Udsigt til Fossen og Juklevandet. Derpaa lidt besværlig lI;Iedstigning i Skaret; kan foretages af amer. Ved Jondalsøren begrænses Udsigten mod V. af Tør-viknuten. Damp- skibet gaar nu forbi Jonanes, hvorefter tilh. Samlenuten, en isoleret, men ikke høi, let kjendelig Top. Videre næsten ret i N., hvorved man snart i Ø. faar se den nordligste Del af Folgefonnen, omgiven af Tors- nuten o. a. høie Fje1de, og i N V. de svære Fjelde omkring Fiksesundet. Efter at være kommen over til Fjordene anden Bred, hvor undertiden Skuteviken anløbes, svinges der tilv. rundt Aksnes, hvor tilh. sees det store Skiferbrud ved Saalesnes, og saa med Fr-amnes (store Bygninger for Missionsskole tilv.) ind paa den yndige Bugt Nor-eimsundet, hvor tilv. Vikør Kirke i venlig Egn; Fjorden lukker sig næsten igjen; vakre, skov- bevoksede Bredder; mod Ø. Folgefonnen og længst i NØ. (tilh.) den skinnende Ryg af Hardangerjøkelen, Oksen og andre høie Fjelde. Tilh. den lille Kvamsø og den Bugt, som gaar ind til Øistesø. Ret i V. Tore- jjeldet. Anløbssted (5V2—6 T.) N0reimsund. Nils Sandvens Hotel, stort og godt, meget besøgt, Sommergjæster; Iver-sens Pensionat. Stelnsdalen og øfstl1usfossen. Fra Bryggen op en liden Bakke, saa tilv. og (10 Min.) vakker Udsigt opover Steins- da1en, hvor Fossen sees. ilh. et lidet Vand. Mouandet, der ved en Strøm staar i Forbindelse med Fjorden. Man er i en lukket Kjedel, omgiven af lave, venlige, løvklædte Fgelde, deribl. tilh. en brat, lodret Væg, vori Lagene vise sig meget trågig, Sk*utlebergfjeldet (363 m.). I V. den s e, næsten til alle Aarstlder snebe- dækkede Top af (1276 m.). Der fortsættes fremover paa Kjøreveien .til (;(? T.) Broen over Elven. Over denne, og a Veien op tilh. gjennem Gaarden Øjtshu‘s, saa tilv. og videre paa smal Fod- sti, der fører lige ind under Fossen. Fra- regnet enkelte Smaadryp staar man her aldeles tør. Der bør fortsættes opover og gaa lidt ti1v; for derfra at betragte Fossen fra Slden, hvor den maaske tager sig bedst ud. Smukt, men ikke storartet; Vandmængden ringe. Videre et lidet Stykke, og saa brat Sti ned tilv. paa Kjøreveien. Fossens samlede Faldhø1de omtr. 30 m., hvoraf lodret omtr. 20 m. Fra den omtalte Bro ved Øfsthus fort- sætter Kjøreveien tilv. opover Dalen paa Elvens venstre Bred. Dalbunden venlig og flad. Forbi Skeie, Li og Steine. Hen-
