Rute 29. Historia Bergen er anlagt af Kong Olaf Kyrre tom-rors og var allerede 100 Aar senere en af mange Fremmede, især ’l’yskere og Englændere, besøgt Handels- stad, hvor Kongerne ofte oipholdt sig. Under de indre Urollgheder 12. og13— Aarh. s il1ede Byen altid en vigtig Rolle; blev entagende Gange besat af de striden e Partier; ofte Skueplads for vilde Kampe. I 13. Aarh. begyndte de tyske Stæder at tilrive sig Byens Handel, og deres Magt voksede i Løbet af 14. Aarh. stedse mere og mere, navnlig efterat der i de nærmeste Aar efter 134o havde dannet sig under Hanseforbundet et eget tysk Han- delsfakt(rl eller Kontor, som isen Aar be- herskede Handelen paa det nordlige og vestlige Norge —— Ved Slutn. af 14. Aarh. blev Byens og de indfødte Borgeres Vel- stand aldeles tilintetgjort ved gjentagne Angreb af tyske Sørøverflaader, som hjem- søgte Byen. l393 besøgte disse Sørøvere, Vitalinerne eller Fetali(bro(lrene, første Gang Bergen, og senere Haa og 1429 under den bekjendte Vltalinerfører Bartholomæus Voit. Derefter hævede Hansejorbundets Magt sig saa meget mere, og Kontoret be- herskede snart den hele B3V. Det m. Aarh. var dettes Blomstr1ngsti, ligesom i det Hele Tyskerne paa den Tid havde Over- magten l de nordiske Farvande. Bergen var et af Hovedsæderne for den nordiske Handel, hvor allehaande Varer opstabledes af de tyske Kjøbmænd. Fremmede Rel- sende, som Paa denne Tid besøgte Stedet, have ogsaa stærke Udtryk udtalt sig om det Liv og den Rørelse, for hv lken Bergen var Skuepladsen. Men dette kom ikke Norge, kun de tyske Kjøbmænd, til- gode. I hvilken Grad disse spillede Mestere her, viste sig bedst, da de l455 i Munkelivs Klosterkirke ustraffet dræbte B
i
den af Kongen udnævnte Lehnsherre,—* Ridderen Hr. Olaf Nilssøn af Tolga, Bergens Biskop m. Fl. og derefter an- tændte Kirken tilligemed Klosteret, som brændte fuldstændig ned. — Med det l6. Aarh. begyndte deri Bergen at ytre sig en Reaktion mod den tyske Overmagt, og da Hanseforbundets Magt i Grevefeiden (l533—1536)Vfir brudt voksede der ogsaa i Bergen frem et indfødt Borgerskab lige- som de øvrige Byer. Dog holdt det tyske Kontor sig endnu længe som en egen Kommune i Byen, for det Første til Hanseforbundets Opløsning i 1630. Senere tabte det efterhaanden sin fasts1uttede Organisation Kontorets Gaarde gik over til norske Kjøbmænd, som derved bleve dets Herrer, indtil endelig 1v. Marts 1v64 den sidste Stue blev solgt til en norsk Under- W f Ben-gen. 217 saat. Den saakaldte Kj9blIl(ttl(I68[tl6 var til 1TvV Hansestædernes Eiendom. — Som alle norske Byer er Bergen ofte hjemsøgt af Ildebrande. Især var Branden 1To2 ødelæggende, da den største Del af Byen med Kontoret lagdes i Aske. — Fra gammel Tid af var Bergen Norges første Handelsstad. Længe overgik dens Handel KJøbenhavns, og først i de senere Aar er Bergen bleven overfløiet af Kristiania. Bergen eier nu en betydelig Dampskibs- flaade og har l denne Henseende l-’orrangen for alle andre Byer l Landet. August 1665 var Bergens Havn Skue- pladsen for et stort SosIag imellem en engelsk Eskadre og de nederlandske Ost- in iefarere. som af Frygt for denne havde søgt sin Tilflugt under Fæstn1ngens Ka- noner. Den nederlandske Flaade var først Gjenstand for ivrige Forhandlinger imel- lem den engelske Gesandt Gilbert Talbot og Hoffet i Kjøbenhavn, hvilke tilsidst førte til en Overenskomst, hvorefter Eng- lænderne skulde have Tilladelse til at be- mægtige sig den nederlandske Flaade. Men da deres Admiral vovede Angrebet, førend Bergens Kommandanty havde faaet sin Ordre, maatte denne nødtvungen yde Hollænderne sin Hjælp. Englænderne, som anførtes af Admiral Tlddiman, der igjen stod under Jarlen af SandWich, bleve paa Grund heraf slague af Hollæn- derne under Kommandør van B1tter og den norske Garnison. Paa forskjellige af Byens Bygninger sees endnu enge ske, ved denne Anledning indskudte Kugler. I Middelalderen var Bergen en paa Kirker og Klostre rig By„ af hvilke nu kun Domkirken, Mariakirken og Korsk1rken staa igjen Den store Krc2stk-irke med flere kongel ge Grave, den smukke og gage fu1de Apostelkirke, fuldendt l302, en fter- l1gn1ng af la aainte (’hapeUe i Paris, som var det første af de kongelige Kapeller, og hvis Provst førte Titel af Magister ca- llurum o ved visse Leiligheder havde liget til at §)ære en Biskops Ornat, Ot(1js- kirken, Columbakirkm, Martinskirken, Hal- vardskirken, Michael-skirken o. fl. andre prydede Byen, foruden flere Klostre, af hvilke Munkeliu paa Nordnes, der først hørte til Benedlktinerordenen, senere til Birgittinerordenen, var det første. Dertil kom endnu andre offentlige l3ygn1nger, som Kongsgaarden med den store Konge- hal og det høie Taarn, Kong Sverres Borg, den biskopelige Res1dens, Erkeblskopens Hus o. s. v. Skjønt ingen af disse kunde naa op mod Trondhjems Domkirke, besad dog ingen norsk By en saadan Mængde af det Slags Bygværker som Bergen. Bergen (oldn. Bjørgvin) har nu omtr. 70,000 lndb. Byen er til alle Sider omgiven af bratte Fje1de: Damsgaards]ffeldene, Lyderhorn (396 m.), Løt)8takken (475 m.), .c1alreken (652 m.), Fløi jeldet (300 m.), der hører med til Blaaman(Iens Fjeldparti, Saudviksj)e et og .—1skøem Fjelde. Byen er saaledes en urbs septieollis, og de syv runde Kugler (nu ombyttede med Fjeldtoppe) under en Borg i Byens Segl mentes at betegne disse
