Hopp til innhold

Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/178

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

138 Rute .2Z. Vaala. Hundorp. Fagerhøi Lauvaasen. Hil-stad, hvor ogsaa brat Vei kommer op fra Tromsnes. Fra Hilstad forbi Romsaas og flere Gaarde, der ligge høit over Tromsa, til en Bro over Breia og derfra til (4Ijɔ T.) Sæteren Stor-Tand (rodelagt Bygdevei til Korssletten,— derfra videre 3—4 km. kjør- bar Sætervei). Videre tilh. til Lílle-Tand Dalbunden er her bred, men Fjeldskraaningerne. Vaala kommer (1 T.) og over ’I’romsa til Aamot (Cjx T.). Saa langs “Elvens venstre Side paa opvardet Vei til Goppollen (1 T.). Derpaa opvardet Vei til Sørstu-Messelts Sæter (4 T.), hvorfra kjørbar Sætervei til Bygden (2Ijɔ ’1’.). Fra denne Sæterveis Ende 4—å km. til Jern- banestationen ‘Stai. lidet dyrket. De fleste Gaarde paa ned i et Gjel; den dannes af Nord- aaen og Søraaen. En Vei tager her tilh. af til Pullensæteren (890 m.), hvorfra Fjeldstier til Stor jeld-sæteren (R. 25). Ogsaa over Sør8tulen og ZVordstulen Fjeldvei til irsjøen (1090 m.), der gjennem Hira har Afløb til Atna og Glommen. Venebygden. en Dal, som strækker sig langt op 1 Fjeldet. Dens nederste Del er stærk Bygd omkring Elven Fr-ya, den øvre en af Gudbrandsda1ens bedste Sæterdale, med vakre Sætre, bl. A. paa Fryvoldene. E1ven løber ud af den store Furusjø, fra hvis nordre Ende der let naaes over til Mysusæteren (R. 23), hvorfra Adkomst til Rondane. Sætre den hele Vei, — Veien derhen gaar tilh. op fra Vaalebroen, op en en liden Bakke. En Stund følges den gamle Hovedvei, som her gaar gjennem Grenden Kjønnaa“s. Fra Hovedveien snart af tilh., nedad og hen til en ny Vei, der fra Chaus- seen fører op til Venebygden, med stærk Stigning, men ogsaa med vakker Udsigt over Da1bunden. bl. A. over Fryas nedre, trange Løb og Gaarden Steig. Saa gjen- nem Skov ind tilh., fremdeles opad, med Udsigt til Graahøgda, frem til † Haugstad, 11 km. Herfra sees den høitliggende Bygd. Endnu 2 km. frem til Kirken. Veien, der ogsaa fortsættes oven- for denne, gaar gjennem Bygden, høit oppe ovenfor Elven, der har gravet sig et Løb dybt nede tilv. Straks forbi Kirken Rom- j pladsen, hvor der tager af en Fjeldvei til Atnsjoen, R. 23. J ernbanen ligger her i den myrede Dal paa store Dæmninger under Kjønnaas; et Stykke i Skov. Over Frya, hvor der fra Forebroen tager en Vei op til Venebygden (se ovenfor), og forbi de store Gaarde For-. Ovenfor Veien tilh. Steig, et middelaldersk Høvdingesæde. Længere frem det smukke † Hundorp, Dale-Gudbrands gamle Sæde, med store Grav- hauger. Den moderne Kritik tror ikke meget paa Dale-Gudbrand; den ser i Sagnet om ham kun en 0mformning af den gamle Fortælling om Bel i Babylon. So.flenberg Sanatorium tæt ved. Paa Dalene anden Side To.ftedalen. Her (252 km.) I—Iund0rp (193 m.). opad. Saa over en Flade, hvorfra Udsigt vestover lige til Nautgarstind,— atter lidtl Fagerhøi Sanatorium paa Storhaugen; Kjørevei Ved Hundorp over Laagen; saa fiadt ned 1ilv. og derpaa op ti1h. langs Fossaaen Kort Stykke til Broen, og over denne. Lang Stigning mod V. hen igjen- nem Lien, med vakker Udsigt over Byg- den i S. Fron; forbi Skorstad, og hen i Svingen ovenfor Isum,— saa tilbage ogi talrige Sving stærkt opad. Høit oppe To.fte, i Fossaaens Dal. Før denne Gaard svinges ti1h. og brat opover, hvorefter der paa Høiden bøies nedover. Veien gaar, med Tofte nede tilv., oppe i Høiden ovenover Fossaaens Dal; siden over en liden Høide og noget nedad; over en liden Bæk og til en Del Sætre i en Dal ved Fossaaen ved Sveiphusløkken. 0ppe tilh. Isumsæteren. Siden meget fladt, med Udsigt over den store Fjeldvidde. Paa Bro over Fossaaen og saa til To.ftesæteren, hvor ti1h. Vei til Bjømhaugen‘ o. a. Sætre Stort Rundskue. til (4Xj.1 T. Kjøretur fra Hundorp) Fagerhøi (ca. 90o m.) eller Storha‘11gen. Meget godt Sted. Ikke Træer. Glimrende Rundskue: Rondane, Skreahø, Heda1Smuen, Nautgars- tind, Glittertind, Ruten. Graahø, Me1lene, Jukuleggen (‘?), Su1etind (?) m. m. Fagerhøi-Gaalaaen. 2“Z2 T. FraFagerhøi tilbage til Isumsæteren (stort Hus) med Ud- sigt mod Rondane. Saa paa stærk Vei, opad, atter nedad og tilv., med Rabdals- tjemet tilh. (ikke tilv.). Snart efter stærk l Sti tilv.. hvor der tages ret frem. Siden sees tilv. Fiskevandet Gjetningen. Veien ligger i en svagt skraanende Li og fører lige imod den lave Fæj’orkamp. Tilsidst over en lav Ryg og nedad, med Udsigt mod Gaalaavandet, tilh. hen til Gaalaa Sanatorium, 1 ’1’. fra 1sumsæteren. Lauvaasen er et tredie Sanatorium, mellem Fagerhøi og Gaalaaen, hvorhen der ogsaa fører en Vei over Toftedalen. Videre jævnt henover-; 1angt, men let Vei Kort efter Hundorp Søndre Emne Hovedkirke (302 m.), en svær 0ttekant af Mursten fra 1787. Paa den nærliggende Præstegaard levede Ludvig Holberg som Bam 1694—l698. Fra Landeveien sees Toppen af Store 2Vautgarstind og derpaa 1S’ikkilsdalshø; nærved ligger Listad, godt Kvarter med vakker Udsigt. Fra Havetrappen sees Sikkilsdalshø — Z .: . „V =.,. W —-“=éê Ëî §í‘’