136 Rute 2]. Hamar. .Moelven. Lillehammer. Hunden Næverjjeldet. Mjøsen længe tilv., med vakker Udsigt. Tunnel paa l20 m. (84 km.) Ulven; videre langs Mjøsbredden (tidligere det frygtede Veistykke over Morskogen), ind tilh. langs Korsødegaardsviken, med Skreijjeldene tiIv., til (97 km.) Espen. I stor Bue langs nævnte Bugt, opover til (102 km). T(:mgen (l64 m.), og forbi T angren Kirke ind i Landet, mest gjennem Fje1dknauser og Skov, til (1l4 km.) Stange (222 m.), i frugtbar Bygd, hvori fortsættes. Landskabet gjør et rigt Indtryk. Tilv. Mjøsen og Helgeøen. (1l9 km.) Ottestad; saa i lignende 0mgivelser ned til Aakers- viken (S. 134) —og paa lang Dæmning over denne med vakker Udsigt over Vangsbygden og dennes store Gaarde tilh., til (126 km.) Hamar (127.m.), (S. 134). I Hamar By gaar Jernbanen først langs Stranden og skjærer saa i Sprængninger tilh. indenfor Stor- hammer (ti1v.) over til Far-nes jorden, hvor den under Furubergets bratte Høide, med Udsigt mod Gre sum og .ZVes, følger Stranden til (l33 km.) Jesnes; videre forbi lVerkvern til (140 km.) Brumunddalen, hvor over Brumundelven. Videre langs Fjorden ind til Botsenden, hvor (144 km.) Veldre, med henrivende Udsigt. Saa Stigning indover iLandet, og oppe i Høiden til (l52 km.) Tande, ovenfor Ringsaker Kirke (S. l35). Herfra nedover; Banen ligger høit; Mjøsen nede ti1v. Tunnel. Snart tilV. den store Gaard Sten Paa vakker Bro over den lille Moelv; tiIv. Gaarden Mo. (156 km.) M0elven; Moelvens Hotel, pent og godt. Langs Mjøsen i frugtbar Bygd til (158 km.) Ring. Banen bliver herfra liggende nede ved Mjøsen, hvor den passerer (l66 km.) Brøttum. Siden Stigning. Îl’unne1. (172 km.) Ber seng. Derfra efter Mjøsstranden. Tunnel. Siden frem til (184 km.) Lilfehammer (179 m.), (S. 185). p Noget nedenfor Lillehammer er J ernbanen kommen indiGudbrands- dalens sydligste Herred, Faaberg1W og følger nu videre Laagens Løb gjennem Øier, Ringebu, Søndre .Fron, Nordre Fron og Vaage. Dalen er mægtig, ofte trang. Til begge Sider breder der sig store Fj e1dvidder, hvis lavere Partier delvis endnu kunne opvise adskillig Skov, og over Vidderne hæver der sig høiere Tinder, mellem hvilke der findes megen Naturskjønhed. Store E1ve, som Gausa, Frya. Vinstra, Sjoa og Otta, strømme fra Fjeldene ned i Dalen til Laagen. Inde paa Vidderne ligger der talrige Sætre, af Landets bedste. I nyere Tid er dertil endnu kommet flere store Sanatorier. Fra Lillehammer fører Jernbanen først over Mesna, hvis Fosser sees oppe tilh., og gaar videre noget nedenfor Landeveien, men følger samme Retning som denne. Tilh. ved Veien Hove, hvor der iNærheden er reist et Mindesmærke over afdøde Veidirektør C. W. Bergh. Høiers oppe Balberg Sanatorium und er Balbergkampen. Tilv. paa Laagens h. Bred Exercerpladsen Jørstadmoen. Tilv. sees opover i Gausdal, Gudbrands- dalens første store Sidedal; flere Gaarde paa den Aasryg, som skiller denne fra Hoveddalen. (192 km.) Faaberg (l48 m.), ret ned for Skinstakrud. Her Vei til Gausdal, med Bro over Laagen ved † Brunlaag (S. l45). Videre frem ligger Banen nede ved Elven, som rinder i en trang Kløft, med dystre 0mgivelser. Vandets grønne Farve røber dets Oprindelse fra Snefonner og Isbræer. Da1en, som nu paa en Strækning kun bar faa Gaarde, fører her ret i N. Tilv. Huse, hinsides Laagen. (l97 km.) Hunder (177 m.). † Foss-Ødegaarden, 14 km. fra Lillehammer, godt; Telefon. Oppe tilh. Hunder, godt Pensionat, 20 Min. fra Stationen. Næverfje1det. Fra Hunder Pensionat efter G1—inden tilh. opigjennem Skoven til ‘Sveen,— forbi Rudsveen og Dølda,— gjennem Skov paa tydelig Sti til Sand‘stulen. Saa gf) sidste Knæk, forbi store Varder og dere paa fladt Høi1je1d til Hunde-sæteren (2o Sæ1). Udsigt over Reinsjoen. Tilh. langsomt opad, forbi Kvemskaret og op til Var-den paa Toppen (2Xf2—3 ’1’.). BeStig nin en let o lønnende. Udsigt over M’ø S g J sen, N æVeren. Mesnavandet, J otunfjeldene, Rondane, Sø1en, Renda1ssølen og uende lige Plateauer. En anden Vei over Slaa-sæteren er kor tere, men vanskeligere at finde; sidste bratte Opstigning navnlig ugrei.
