Rute 2O. Vismunden. Vestre Gausdal. 131 vei gjennem Skov, for det Meste svagt opover-. Langt fremme over en Bæk, og saa stærk Vei opover tilh., tildels brat i Skov, til (63j; T.) .Røstesæteren, tæt ved den paa Rektange1kart 25 D afsatte Frøislandsæter. [Ved at holde ret frem paa Veien til Sæteren Saltstut og gaa tilh. langs Torvbækken kan man uden at gaa om Røstesæteren komme til Slaat- bakken.] Videre nordover (tilh. Vei til Sollisæteren), først jævnt, saa opad og atter jævnt, med glimrende Udsigt over den dybe Dal og store Skovmarker hen til Synfje1det. Stien taber sig efterhaanden; men der fortsættes i samme Retning og ned til Tor-vbækken, hvor frem ved en Indhegning. Over Bækken og tilh. gjennem Grinden; Stien taber sig ogsaa her i en Myr; snart sees paa Høiden den næste Sæter og saa hurtig op til (79h T.) Slaatbakken (863 m.), to Sætre. Efter den sidste atter lidt opad og saa nedad; nu stærk Sætervei. Over Delet mellem Nordre Land og Ig2aberg (Gudbrandsdalen). Ti1h. den øvre Del af Vis- munddalen, der fører ned til Biri. Gjennem Skov til (8 T.) BjørkestOlen, hvor Veien gaar mellem de to Sætre, saa tilh., — derpaa lidt opad tilv.; ikke langs Gjærdet, hvor der gaar en anden Vei. Nu for det Meste lidt oppe i Høiden, overalt tydelig Sti, uden Sideveie; over nogle Smaa- bække. Tilh. Udsigt til de to Indsøer L(mka (833 m.) og Vis“munden (826 m.). (8V2 T.) Bleikesæteren. Ogsaa herfra ganske lidet opad ti1v. og snart efter over en Bæk frem til de tilv. liggende Skjelbreisætre, hvor Stien fører mellem de to Sætre og derpaa tilh. nedenom de øvrige. Saa paa Bro over Vismundelven i dennes Udløb af Skjelbreivandet (905 m.). Fremdeles holder Granskoven sig paa denne Høide; dog er den tynd. Veien stiger noget opad, med Svingning tilv. gjennem et lavt Skar. Videre tilv. nogenlunde i N., jævnt opad med Grøtaasen (984 m.) tilh. Veiens høieste Punkt, 95O m. Videre pragtfuld Udsigt til Auggedalen og opover Vestre Gausdal. Mod NV. sees Nautgarstind. Der svinges lidt tilh. og nedover i Lien. Fremdeles vakker Udsigt. Ned til en Varde og der gjennem en Grind. Nu mere brat og stenet; Veien falder lang ned igjennem Lierne. Forbi en Plads og snart efter tilh. Gaarden (93Z.; T.) Dal. Fremdeles brat nedover til (10V.; T.) Landeveien, der kort ovenfor er ført over .4ugga og nu gaar paa dennes v. Side. Nu tiIv., nedover gjennem Auggedalen; langt og ensformigt. Dalen er dog ganske vakker. Grøtaasen sees tilbage. Frem til Broen over Hovedelven, hvor ti1v. Kjørevei op til Fossesæteren, hvorfra Herjjeldet (1041 m.) let be- stiges. TiIh. over Broen. Her er Vestre Gausdals Dalføre. Op Bakken med Kirken tilh. og saa paa Hovedveien til (12 T.) Veisten, S. 145. 21. Mjøsen og Gudbrandsdalen Gjennemgangspris m. m. Christiania— hammer og da overnatte paa det Sids1— 0tta S. 135. Jernbaneturen kan varieres nævnte Sted. ved at benytte Dampskib E1dsvo1d-Lille- a. Fra Christiania til Eidsvold med Norsk Hovedjernbane, Norges Comm., R. 1; 68 km. i 19Z4—3 T.; for I. Kr. 5.80 (4.40), lI. Kr. 4.10 (3.40), IlI. Kr. 2.70 (2.10). Udgang fra Østbanegaaæ-deniChristiania (S.6og 13). Først med Bjørviken tilh. over Akerselven og snart efter stærk Stigning gjennem Oslo og de høitliggende østre Bydele. Tilv. Akersdalen“ og Christianiafjorden Forbi Østre Akers Kirke, en rød Murstensbygning; tilh. Udsigt til Ekeberg, hvor Christianias Forstæder k1atre opad Fjeldet,
