124 — Rute ]9. Reinli. Jukamklevene. Østre Slidre. Fra Fjeldheim begynder det storartede Veianlæg, der 1890 og l891 har afløst den gamle hakkede Vei opover Jukamklevene. Veien begynder straks at stige og er sprængt ind i Fje1det. Ti1v. glimrende Udsigt mod Reinlis høit1iggende Bygd, hvor Kirken sees og tilh. for denne Høldeknatten. Snart (tilh.) en mægtig Jættegryde; saa tager den gamle Vei op tilh. Derefter forbi Gaarden Jukam (tilh.). Landskabet stedse vakrere og mere storartet. Ti1v. kommer Elven fra Rein1i.i Foss ned i Begna. Veien stiger mere og mere, og tilv. sees ned i et svimlende Dyb, hvori Begna flyder. Efterhaanden aabner sig Udsigten mod Nordre Aurda1; noget af det Smukkeste og mest Storartede, Valdres har at fremvise; rundt en fremspringende Pynt, med Stup lige ned i Begna- Langt fremme Toppen af Torflnnstind, Galdebergtind og ‘Sletmarkhø. I stor Sving tilh. over Pisla Bro og ind i Skov; høit-oppe tilh. kommer Veien ned fra Tonsaasen. Venligt Skov1andskab. Ved Pladsen Got-ten- borg (11 km.) naaes Veien over TonSaasen, hvorpaa der Synkes jævnt nedover, med vakkert Skue opad Dalen, til — † FrydenIund, 16 km. Derfra fortsættes som S. llö flg. paa den store, brede Landevei gjennem Valdres. østre SIidre. FagernPs-Skammestein 34 km. for omtr. I Jotunfjeldene. Dalen benyttes meget som Kr. 6.00. Hovedindgang fra Valdres til; Sommerophold for faste Gjæster. Fra Fagernes ?(S. 116) følges i Begyndelsen 2Veselven, der er østre Slidres Hovedvasdrag, og som her haves tilv. Snart begynder en større Stigning, og Veien fører op i Høiden; tilv. pen Udsigt ned til Sæbøjjorden eller Døvreflorden, det første af de mange Vande, der opfylde østre S1idres Sidedal; allerede her sees enkelte af Jotunfie1dene. Stigningen fortsæt-tes, hvorunder tilh. passeres Skraufvaal Kirke. Vei til Fulsen. Fra Skrautvaal op— I Svarthammer,— en tredie til Raneimsæteren, arbeides Kjørevei over Grosl“isæteren til der ligger 1 Nærheden af Fulsenboden, ca. Bjørnhovd, hvor den skal dele sig. En 14 km. (S. 113). Arm skal gaa til Etten“sen og en anden til, Ved Kirken glimrende Fjeldskue, senere sees Hoveflorden og der- efter Volbufjorden Ti1h. (13 km.) Vei fra Fulsen (S. 113 og 147). Høit over Volbufjorden med glimrende Udsigt ligger (17 km.) Rogne Kirke og Gaardene Rogne; i Nærheden Udsigt fra Øiangshøiden. (Hest Kr. 1.60.) Fra Rogne jævnt nedover i vakkert Landskab. Udsigt til Fjeldene om- kring Bitihorn. (20 km.) Gaarden 1Skat1“ebu. Saa tilv. Vei til Volbu. Tilv. den vakre, tætbebyggede Volbubygd. Bag denne Kvithovd (S. 11’Z), som lettest bestiges fra denne Side. Derpaa tilh. “ Vei til Etnesæteren, der kan kjøres helt frem. Fra nævnte Sæter Kløvvei, gñaaes paa 3 ’l’. til Fulsenboden, S. 113. Længere fremover kan Skydsgutten vise 1Stor.fossen; ned til denne 5 Min. Derefter gjennem Skov og paa Bro over den lille Tvære1v Vindaaen. der kommer fra et Vand, Vinden, og danner Vind.fossen, som sees mellem Træerne, hvorpaa en Vei tager af tilv. hen til Volbu, med Hovedkirken og Sanatoriet. Nu følger et fladt Veistykke langs den vakre HeggeJfford med Udsigt til VennisjÈjeldet i Vang og til Mugnatin(l. Ved Fjorden
