118 Rute ]9. Grindene. Grimlaheim. Skogstad. 2Vystuen. tilv. Fjeldet Grindene (1606 m.) hæver sig som en enslig Gruppe, og i Landskabets Midte det bratte Bergsjjeld, medens tilh., hinsides Vangs- mjøsen, sees det kneisende Skotshorn, fra hvis øvre Parti der undertiden skal høres Knald og sees Røg. Videre fladt og jævnt gjennem Vangs Hovedbygd, forbi Kirken, en Træbygning opført i Stedet for den gamle Stavkirke, der 1841 blev kjøbt af Kongen af Preussen for Kr. 820.00 og ført til Schlesien, hvor den gjenopførtes i Brú?ckenberg. . Foran Kirken Runesten med Indskritt: «Goses Sønner satte denne Sten til Erindring om Gunnar, sin Brodersøn». Straks efter forbi Fagerli H0tel (vel anbefa1et) med vakker Udsigt over Fj orden, til “ † Grindaheim (Vang Hotel) (47O m.), 19 km. Meget godt Kvarter; Te1efon. Grlndene bestiges ofte herfra. FJeldveie til Mai-lstuen og til Ny-stuen ere nu, paa Foranstaltning af Eieren af Fagerli Hote1, opvardede. Nærmere Op- lyåningffr i Fagg“li Hotel. Fagerli-Mari- s en agsmarsc Fjeldveie til Hallingdal føre paa flere Steder over V1dderne, saaledes ogsaa fra Vang. Smlgn. S. 99 flg. Paa Fjeldet indenfor Vang flere store Vande, som de tre Vande Syndin, Samt Helin (Heteflordea), hvis Bred kaldes Helestranden. Mellem disse Vande ligger SyndinJjeldet, hvis nordligste Parti kaldes Vassendlifleldet. Under dette ved Helefjordens Nordende ligger Vassendsæte- ren, omtr. 10 km. fra Vang (S. l00). Veien derop fører langs Elven Søvella, med Grin- dene tilh. I botanisk Henseende er dette Fjeldparti meget interessant. Den norske Turistforening har anskaffet to Baade i Helej7orden. Fra Grindaheim. fremdeles langs Vangsmjøsen, gjennem den Skov- fattige, egentlige Vangsbygd, med Udsigt tilv. mod Grindene og paa den anden Side mod Skotshorn Efter en Tids Forløb gjennem en Ur af vældige Stene, og saa smaabakket Vei, som kun tildels er omlagt. Veien Svinger langs Vangsmjøsen med Skotshorn tilh., i S. for hvilket en Dal gaar op i Fje1det. Senere indsnævres Vandet og Dalen. TrævækSten stedse tarveligere. uagtet Høiden ikke er betydelig; tilsidst stanser ogsaa de forkrøb1ede Birke. I de senere Aar er her bl. A. plantet Lærke- træer, og Forstvæsenet arbeider mod Skovens Uddøen. Vangsmjøsens Omgivelser vilde og nøgne. Fjeldet tilh. rager med sine svære Bastioner høit op; ved Foden smaa Agerlapper. Gjennem liden Granskov frem til Vandets nordre Ende, hvor Vangsmjøsen forlades ved Eltun ovenfor Øie Kirke (12 km.). Siden tilv. den lille Strandejfford. Opad langs den nu ganske ubetydelige Elv og tilh. over Elven til † Sk0g“slad (574 m.), 17 km.; godt og hyggeligt Kvarter. Horn- tinden bestigeS paa 3 T. Panorama af Udsigten faaes paa Skogstad for Kr. l.O0. Telefon. Fra Skogstad lang, jævn Stigning paa Elvene venstre Bred mod Høi- fje1det, og hvor Horndalen fører op til Horntinden. I Begyndelsen har Elven sit Leie i en dyb Kløft. Forbi Gaardene Opdal, hvormed den faste Bebyggelse ophører, i den med Løvskov klædte Dal, hvor Elven rinder i en dyb Kløft; over dem1e. Siden stedse trangere og vildere forbi Troldvandet; hen til Elven store J ættegryder) og over denne; opad i Slyng mellem den og Bjørdø a, som kommer ned tilh., henunder Opdalsslølen (6 km.). Sidevei til Tyin, 5 km., R. 24. Videre i mægtige Slyng opad paa Fje1det. Derefter forbi en Sæter og langs Utrovandet, med Udsigt mod Suletind, med Stugunøsen tilh., til † Nystuen (972 m.), 11 km. (betales for 17 km.), lige under den bratte Stugunøs. Stort og godt l-lote1;5O Værelser; 60 Senge; Vær. Kr. 1.50.Telefon. Stugunesen(1430m-) bestiges fra selve I S. for N stuen. og muligens paa Nystuen. To Veie: en meget brat, op til andre Steder atyFi11efje1d, er der i Alm. selve Toppen, og en lettere tilv. hen til Anledning til at se Lapper med tamme Elven og saa tilh. langs Ryggen 1Ijx-2 T. Rensdyrhjorde. Turen derhen kan tage Panorama af Udsigten tilkjøbs paa Nystuen. indtil 8 T. frem og tilbage. Fra 2Vystuen kort Stykke langs Utrovandet og saa opover en lang Bakke med Stugunøsen tilh. Her Veiens høieste Punkt (1004 m.) og Vand-
