Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/153

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

.Rute 19. Ølsjøen. Vaset. Sanderstølen. Høgsyn. ll5 Jagt:rettigheder (Hare, Elg). Senere Tids- angivelser herfra. [Veien fortsætter nede paa F1aden hen til Aabjøra, som passeres nedenfor Bra-fossen — saa i Slyng opover paa Elvens v. Side til de øverste Gaarde. Videre paa Sti tilv. op til de høiere Gaarde, hvor bl. A. glimrende Sk11e af Hog-fossen, som styrter ned i en trang Kjedel. Ovenfor Kvanne- fossen tarvelig Bro over Aabjøra.]’ Fra Hove over Markerne forbi (1aardene Kulte)—stad og Dale, hen til den nye Kjørevei til Sætrene, der efterhaanden oparbeides. Denne gaar af fra den anden Vei, ved Brufossen tilv. og følger Aabjøras h. Bred. 0mtr. Zjɔ T. stærk Stågning, siden fladere. Her lige ved Veien h. den vakre Kran- nejoss,— 10 Min. længere nede Hogfoasen. Under Opstigningen sees Mellene. Der fortsættes langs Aabjøra, som danner en lang,— næsten uafbrudt Række af Fosser, der tildels ere meget valn-e, deribl. Krossaa- -fossen, Mønin og Kinm, den sidstnævnte med J ætteg1—yder (gaa ikke for nærl). (11jɔ T.) Blø12jernet, en Udvidelse af Aabjøra. Sag- brug paa Aabjøras venstre Bred. Videre myret, siden fladt gjennem lav Skov frem til Kjøreveie11s Ende ved øl-9jøo-sen ved det vakre FjeldvPand “(2 T.) ølsjøen. omgiven af lave Aaser med Skov og Sætergrender, der ere tæt bebyggede, med indtil 30 Sæli hver; l det Hele regnes heromkring indtil 4oO Sæl. Der er fine Fjeldlinier; Omgivelserne mere yndige end storartede. Baad skaffes fra Hove; dog ofte først Kl. 4—5. At gaa søndenom Søen tager mindst 2 Timer mere. Et Stykke udpaa sees i Søens Sydende Sæteren Par-dis, som ligger ved en Arm at Ølsjøen, Par-disþorden. Der landes paa den anden Side ved en Fiskerbod, der ig- Ser et Stykke op i Tisleima, som Elven heder gaa sit øvre Løb (1Zɔ T.). Fra denne kort tykke frem til de to Gaarde (2?—A T.) Søndre Mærket eller Sinderlien med —Hote1» for 12Pers.), lige ved Elven. Det gaar ogsaa an at tage op paa Aabjøras venstre Side, forbi de øverste Gaarde; si- den grei Sti til AalZjørsæterm og videre ned- over mod S. Mærket. Helt forbi denne §’1aard, for at undgaa store Myrer. Derpaa 1 Retning mod N. Mærket; over Elven i Baad.] Langs Elven til en Sæter, Nordre Man-ket. Snart efter Sidevei til Gaarden Ø;vre Man-ket. Fladt Lænde, efter Tisleima. T1lh. Skogshom. (3sf4 T.) Vaset, den Sæter, efter hvilken den bekjendte aarlige Sammenkomst, V usei- á(msen; har faaet Navn. Forbi et Par Sætre af samme Navn og derfra nedenfor Sinder- stølen t1lNystølen og saa videre (overa1t paa 0pvardet Vei1 til (4IZ2’1’.) Saadan-stølen, Somme1—pen sionat; Kr. 64.00 pr. Maaned God Rypejagt. Eier: Ole Aaberg, der om Vinteren bor paa W P l W W I I F W l l l v G W W [ W W Hove. Stedet er godt og hyggellgt. I S. vinterboende Folk paa det høitliggende Langð:sæter. Furuskov, dog ikke tæt. Vak- ker ’dslgt mod Skogshorn; en Del af ’l’is- leimas Løb sees. Vaset-dansen holdes nu ved Sanderstølen. Fra Hove l6 km. til Sander- stølen. og derfra l6 km. til Rust. Om andre Adkomster S. 99. Stugullhagda. Sti fra Sanderstølen over Sætrene Aabjorheia og Brennerud-sæteren, til lige under TopJpen, som er ganske lav, men med vid dsigt. bl. A. Præstholt- toppen paa Ha1lingskarvet. 1 T. Om Oset Sæter S. 99. Videre opvardet(gaa Foranstaltning af Drammens og 0plan ‘l’uristforening. Var- derne ere anbragte ved alle Veiskil. Fra Sande-stolen paa stærk Stl i syd- vestlig Retning i 20 Min til Fumhytten (vinterboende Folk); tilv. for Gjærdet til en Sæter. Langehaugen, og der atter tilv. for Gjærdet. lim1—ende Udsigt til Skæ- hom o. a. høie Fjelde iN. eien Sv — ger noget tilh. for at følge en lav Ryg og undgaa de store Myrer tilv. Efter en Stunds Forløb bøler den tilv. og over en Bæk, der rinder gjennem Myrerne til Sæ- teren (6 T.) Møne. Her frem mellem to Sæl, og ret opover en jævn Høide, medens Hesteveien (længere og mere kroget) gaar tilh. Fra Høiden vid Udsigt tilbage til Sande-stølm. Nu forbi Gaarden K tanten. Mellem Fjeldene sees Hallingdals Aabning. Nu nedover og i BuFtninger mellem flere mindre Sæl og atter nd gaa Veiens Hoved- retning mod V. Efter at ave passeret en li- den Elv ud i M rer, hvor Veien taber sig; men ved at hold,ei V. findes den igjen. Den er da fremdeles stærk. Følg de opsatte Veivisere. Veien gaar siden over til en Kjørevei, der navnlig bliver god fra Sæte- ren (8Ij; T.) Brautemo (S. 99). Veien fører nu i syd1ig Retning og synker noget. Ud- sigten nedi Hallingdal aabner sig, lige til Nes. Tilv. en Sldevei. Veien stedse bedre forbi R11“st og Stake. [Her Sti ned l Dalbunden, hvor tilh. hen til Ro1fshus. Paa denne spares Tid.] Veien gaar hen til Hemsils Dalføre, hvor den i lange Slyng synker ned mod Dalbunden. Ret imod sees Hovedbygden i Gol med Veien til Sogn, der ligger langs Styrtningen ned mod Elven. Nede i Da1bunden gaaes t1lv., i Hemsils Nærhed ned til Hesla Bro (S. 1Ol) og der tilv. i 20 Min. østover til som T.) Rolfshus (S. 99). egsyn (ca.“9o) m.) byder en vakker Udsigt over en Del af Bygden og Jotun- fjeldene; den før omtalte Vei over Aabjøra følges. saalangt denne rækker, derpaa tilv. forbi Gaarden Aaberg. Saa langs en Aas og derpaa tilh. udover langs Fjeldkanten ti æoppen. Fra Hove op 2—3 T., ned 1V2 . Fra Frydenlund opover Dalen med vakker Udsigt over dem1e, i hvis Bund Hovedelven flyder, ti1(le1s i flere Arme og gjennem enkelte lndSøer, der skilles ved Stryk og Fosser. Da Frydenlund ligger høiere Gud den følgende Station, vedbliver Veien fremdeles at synke ganske svag-t; derfor tungt at kjøre i omvendt Retning. Veien gaar forbi On- -82ad og Omtadmarken med vakre Omgive1Ser; siden forbi det velbebyg-