Rute ]9. Etnedalen. Fulsenboden. Ben-set. 113 ophobes svære Masser af ’I’ømmer, over Etna og videre paa dennes l1. Bred, medens der paa v. gaar en Vei (tilh.Ï) op gjennem Etnedalen. Dele mellem Nordre Land og Etnedalen, hvilket sidste Herred tilhører Valdres. Sidernte gjennem Etnedalen til Fnlsen. G (48j; T.) Svartham1nersæter; pent Kvar- Ved Høljerasten tilh. paa Etnas venstre Bred; mest langs Etna, s1naabakket Vei; Dalbunden fiad. Tilv. Lunde. Vakker Udsigt opover Dalen. Over Elven paa stor Stenbro (7 km.) og tilh. osover, paa h. Bred. Gjennem Vold, forbi ere andre Gaarde til BI’Hfifiþ (Blaa)lat) (5 km.), en Grend ved Et-nedalens Kirke i vakre Omgivelser. Godt Kvarter hos Landhandler S. Wold. [Tilv. brat Vei op til Tonsaasen (S. 114), 6 km. Ny Vei ska bygges eller er bygget fra Bruflat til Osæteren (S. 114).] Over Elven paa en Bro med høitSpænd og saa ny Vei i Fjeldet paa v. Bred, nær Elven. Tilv. sees en større Gaard Til Veidelet ved . (23 km.) F1atedegaarden. [Her ny Vei ulv. forbi Tom Kirke 15 km. til ‘Stenset- -)î;orden eller Dalsjjior(len. Over denne roes 6 km. Siden gaaes 12 km. over Aasen til Skr-autvaal Kirke (S. 124), hvorfra til O. Slidre. At faa Baad og anden Befordring skal her ikke være ganske let.] Veien tilh. er gammel. Den gaar i en trang, skovbevokset Dal, langs Lange(lals- elven, stadig opad. Forbl Vendom og over paa h. Bred. T1lh. Tværelven A(1jeta, som noget længere oppe i en trang Kløft danner en høi, men vandfattig Fos. Siden over den nu ubetydelige Langedalselv, og videre gjennem Klop og forbi Rest (oppe Hm-). Veien, nu meget daar1ig, gaar saa bort fra denne Dal og over en Aas til lVordre Hestkinn (3—4 km.). Den forlades 1 vor Rute ved Broen, hvor Gaarden (28 kIII—) Langedalen sees oppe tilh. Her over Broen og saa opover efter Sæterveien paa Elvens h. Bred, i venlig Dal frem til Pladsen Smalahaugeu (9jɔ T. fra Broen), hvorfra de videre fl dsangivelser. Fra Grinden foran Huset ret nordover-. Saa tilh. og atter tilv. op paa en lav Haug. T1lv. en Top af Mellem og Etnas Dal. Stærk Sti, der bugter sig frem igjennem Skov, delvis I Myr. Over Røtvella til Brenna. Over- fiødigt at gaa op om Smiugaarden. Der fortsættes fremover til en Sæter (2V2 T.) Flæene. Derfra henimod (H0æ-) skam-sæteren og nedenfor denne tilv. paa en svag Sti, jævnt henover, para1lelt med sætervolden Tilv. Me11ene og Byg- dinfjeldene, hinsides Etten‘sen. Der svinges I611sts0111c tm1. opad 1;n (3 T.) Stnvellen, to Sætre med vakker Beliggenhed Kvarter. Videre i lav Skov. Ved skillet tager den større Vei til Ettensen af-t11v. Her tilh. til Sdydenden af Vandet Huen (26 Min.) og om ettes Bund. Videre Vandet tilv. 0pad og, med Rød-sjøen i U08en Afstand tilh., op til “ Rød8jøsæteren120 Min.). Udsigt til Syns- .f:Zeldet. Op til den øvre Sæter, og mere op Í1Ih. (Langs Gjærdet Vei til Ettensen.) 0J)þe paa Høiden vid Udsigt til alle Slder. 81den nedover i Dalen. Ti1h. Svartham- ‘ÐY1eren. Over myret Dalbund og opover til den anden 1ter; vistnok nu den bedste Nattestation. jg)er er ogsaa en anden Vei hertil fra .tuvelien, om Ettensen. Men denne er llængere og beskrives som mIyret.] Fra t denne Sæter kan roes opover ulseneluen,
- som udvider sig til to Smaavand. Ellers
C gaaes paa venstre Bred til P (Ö1Z; T.) Susstolen, hvor sættes over þ Her ender i alle Tilfælde Roningen, ved Enden af øvre Vand. Siden i 1ÖMin. med nogen Stigning paa tydelig Sti til — (5IZɔ-Öɔj; T.) Fulsenbo(len, ved Osen i I—’ul-Gerts søndre Ende, med Udsigt over det store Vand mod Skaget. Boden er nu overgaaet i privat Ele. Til alle Kanter store Sætre. Fjorden stor og vid; vakker Rotur over denne aa en Sol- skinsdag. Fra Vandet sees Fjeldene mel- lem Bygdin og Gjende; det nordvestre Hjørne er meget udtunget. Der ligger Finne.fjorden, hvori lave Øer. T1lh. Sæteren Olægeret og længere ude Mælumslægeret. [Fra disse 2 T. (?) uklar Vei mod N. til Kvi(feten.] Tilv. Chr-iste11læ er-et, en Sæter, hvor der ikke altid er l0golk. Did 1 T. Roning fra Fulsenboden, og l6 M1n. op til Sæteren. [Ved denne gaar tllv. “Heim- vegen-, Veien til Bygden, en ia1faldl Beg. stærk Sti: saa denne 11Z; T. (?) til Etna- snteren ve Etna Saa igjen 1 T. (?) langs Etna op til den krydsende Sætervel og paa denne tilh. til den førnævnte Sæter, Kvitjeten,— W T. (?) eller over Etna og til Berset, W T. (?).] Der kan ogsaa gaaes mere lige, oppe i Aasen, hvor der i Skov- kanten jævn g træffes Stier. Myret. Til- sidst træffes, ovenfor Myrbærhamrene (tilh.), den fømævnte Sætervei, og paa denne tilh. til (1o1—ɔ T.) Kv1tfeten (28j; T. fra Christen- lægeret). Ordentligt Sted. Eiendommelige Fjeldvidder. med Udsigt til Bltihorn, Ska- get og BygdlnfÎ1eldenes Toppe. Her løbe Etna og Dokka, nær sine Kilder, i hin- andens Nærhed for siden ikke at mødes før i N. Land (S. 112). Kv1tfeten ligger lidt ude af Veien; derfor Ve T. tilbage, og saa paa en Stl mod NV. l IZɔ T. til Etna, som let passeres paa det grunde Over- gangssted. Derfra paa Stien op til (12 T.) Berset. Her privat Hytte. Vid Udsigt Sæteren ligger ved Kjørevei fra Bygden. Paa denne i 20 Min. til Berge- sæteren. saa ned til Broen og tilh. ind paa Sidevei til (13 T.) Bobølesæteren. Smlgn. S. 125. Herfra kan fortsættes til Vinstervandene. Nærmere under R. 24. Bjørgnvarden. Fra det ovfr. nævnte Bmjlat op efter Purke-stadbakkerne og ad den gamle Bergensvei til Broen over Fjeldselven; paa Ridevei til (1 T.) Fjeld Saa Sætervei til (11jɔ T.) Nor-dfleldstølen og videre let Vei op paa Bjm-guvardem Top. Særlig sees her meget af Jotunheimen, mere end Høiden ovenfor Ton.. At gaa fra Fjeld paa Fjeldvarden skal 1kke være lønnende. 8 — Dr. Nielsen: Reisehaandbog over Norge.
