’Rute 18. Kjelda.— Nygaard. Hallingskarvet. 109 med stor Udsigt over de uendelige Vidder mod SØ. Atter nedover til Kjelda med Skarstjemene tilh., paa hvis sydlige Side Skars(jernlægeret ligger. Bag disse sees den flade Dyrehei, som en Tid beholdes tilh. (S. 107). Om Vei til Halne S. 107. Ved disse Tjern den rette Vidde- natnr. Fra dem paany op, med Udsigt over den grenede Kjelda. Tilv. Lille Kjeldenuten, lige imod Dyreheien. Saa ned ad denne. [Ved Fiske- tjøn kan gaaes høiere op, lidt mere tilv. end den her beskrevne Vei, og saa frem paa dette Sted.] Der fortsættes mod Ø. mellem Li1le Kjelde- nuten og Dyreheien, og snart sees i det Fjerne Hallingskarvet. Kjelda (tilh.) bred, men grund med store Stene, ved hvilke det — endog naar Elven er stor —— skal gaa an at springe denne. Frem til det Læger, der ligger under Lille Kjeldenuten, og derfra med DalbergØernet tilh. og over en Bæk. Tilv. den lille Top, Kuntulven. Hen til (6IZ; T.) Kjelda, som let— springes der, hvor den vider sig ud. Over denne og saa ind i det Dalføre, som fra Kjeldedalen gaar tilh. ned til Halne, og hvori ()lafsbu- vandene (S. 107) sees. Her over Bækken og atter op paa Høiden, hvor vid Udsigt til Hardangerjøkele11 og l-lallingskarvet, medens mod S. Vidden sees i sin Uendelighed. Snart aabner sig Udsigten mod Ø., hvor i en stor Bue ned til Krækjasf-ubben og derfra kort til (8lZ; T.) Krækjahytten (S. 105). Herfra til Hallingdal S. 105 flg. Medens Arbeidet paa Jernbanen mellem Voss og Hallingdal fore- gaar, er der-langs Linien Anledning til at komme frem, delvis paa nye Kjøreveie. Herom kan henvises til R. 38. “ Veien om Ny-gaard. For at komme til Nyg11ard (S. 10Ö) holdes fra Lille Kjelde- nuten paa Kjeldas høire Side og ikke over denne E v. Der styres da paa Kant- ul1—en (tilv.), der ligger ret op for Kjeldas Udløb i Tjernet. V dere frem forbi Store I(3eldenuten og derpaa tilh. ned til Drag- øina. Her er Veien uklar. Langs Nor — siden af dette Vand er den tildels stenet og uret; vanskelig at fare med Hest I den nordvestlige Bugt falder der to Bække ud; fra Store Kjeldenuten kommes ned langs den første af disse og saa i Öj; ’l’. langs Vandet til Svartvasselven. Paa denne Van- dring vid Udsigt sydover-. Derpaa (tilh.) op til Svartvandet, over 8kalberget og ned ti (12 Bergsmulsæteren, hvorfra sættes over til ygaard, hvor venlige Folk; tarve- hst Stel. Mellem Bergsmu1sæteren og Nygaard kan ikke gaaes eller rides da Ustekvetkja ikke kan passeres. Naar der ikke er Folk paa Sæteren, kan den, som kommer fra Maurset, let staa i en styg Knibe; da maa gaaes langs Stranden, til ret ovenfor Ny- gaard, og saa raabes over. Men ogsaa paa Nygaard ligge Folkene en Del af Sommeren paa Vikasæteren, 2—-3 km fra Gaarden. Fra Nygaa.rd Sti langs Stølefjorden op Uste- fjorden gjennem myrlændte Birkelier til Ggeitli og Osen og videre til Tufto, 23 km. “ “ Bestlgnlng a IIalllngsksrvet. hvis“øst- lige Styrtning ikke er langt fjernet fra Tufto (6 km.?). Fører Kr. 3.o0. 6—V T. op og ned. Fra hele Hardangervidden . sees denne eiendommelige, 196o m. høie Fjeldmur, der strækker sig langs Viddens Nordgrænse, flere Mile henover, kun af- — brudt af to dybe Skar, Follarskaret i Øst Og Kirkedøren i Vest. Fra Tufto tages op over Eimeheien, hvorfra temmelig ret op. Paa Tufto Vises Fjeldsæteren, forbi hvilken Veien gaar. Did ca. 25 Min. Saa paa h. I t l B I l W Side af en liden Høide, — tydelig Sti helt op til PraØstholtsætrene. — Veien deler sig i to. Den tilv. tages (den tilh. er rigtig- nok en Snarvei, men utydelig og gaar over Myrer). Eima træffes, der kommer fra en Bræ paa selve Skarvet. Langs denne. Elven danner 3 pene Smaafosser. Her sees Skar1—et først. Veien følger Eima helt op til (1 T.) EimBkroken, hvor Eima kommer fra VSV. Her forlader Veien El- ven og gaar mere mod VNV. Følg nøi- agtig Stien; ellers kommes ud i Myrer (paa venstre Side, regnet til Sætrene). Nu fladt Lænde. Der er 4 Sætre, 1 alene og 3 i Klynge. Til de sidste (ellers Omvei 3) 11j2 T. Budeien viser det Skar, hvori der stiges op. I dette Ur og Sne;— hold godt ti1h.! ti v. løse Sneskavler. Brat op dette; indtil Høideplateauet. hvor delvis Sne og Ur. Toppen, hvor Varde, naaes i 3 Timer. Ud-sigt: I NV. Steinbergda1en, der ender i Aur1and i Sogn, i Ø Valdres— og Halling- fjeldene, i SØ. Norefjeld og mere i S. Gausta, i V. Jøkelen og i SV. Haarteigen. Desuden i S. og SV. Udsigt over en stor Del af Hardangervidden. Godt at gaa saa langt frem imod Stupet ned mod Ustafjor- den, at den største Del af denne over- sees. Udsigten vinder derved i Intet-esse. Fra Nygaard til 0se. Først op igjen- nem Ustekveikjas urede Da1føre; umuligt at fare “med-Hest; Elvene venstre Bred føl- ges forbi F“insevandet (12l1 m.), indtil forbi Ustek“ueikvandet,— saa over Elven mellem dette og Fagervandet (2Ö km.?x. Her nær ved Hardangerjøkelens Nordende. Videre med L(mghellerhøiderne tilh. over Memorge, ivest1. Retning, over et Par Smaaelve, med Hægx-an-uten tilh. frem under Oseska1—len (15 km.?), og saa brat ned i Osedalen til Osefjorden (8 km.?), hvorom se R. 31. Turen er lønnende, men anstrængende og foretages sjelden af Turister. Der skal
