Rute 9. I‘øveid. Nor-sjø. Mikaelshulen. 65 Landevei til Kragere. Fra 1Stathelle ny Præstegaard med nyere Trækirke og Ruiner Vei, indsprængt i Fjeldet med vakker af gammel Stenkirke. Gjennem trangt Udsigt opover Fr-ier og ti1h. over til Tros— Skar, Gmtkastet, til By-ekken, og der over viken. Ved OmbOr.s“nes tilv. ind i Landet, Aalryel1—en-. Siden ikuperet, vakkert Lænde hvor tilv. Stokke-flaugeve, med interessante til + Feset, 16 km. Derfra videre til Former. Videre lang —Stokke1—andet til Stokke, T Kragerø, 25 km. hvor tilv. hinsides Vandet de besværlige 0degaa1—dens Apstitgrube1—ligge 2 km., gamle Tangvalkleve. Tilv. ny Vei til Lange ’ daarlig bakket Vei, fra Feset. sund (7 km. fra Stathelle). Forbi Bamle, Fra Brevik gjennem et smalt Løb, till1. brat Fjeldvæg med rig Træ- vækst; ind paa den indre Fjord, Frier. Mange Udglidninger; interes- sant stor Fjeldb1ok. Som rager ud over en gammel Udstyrtning. Den anden Fjordbred lavere, skovbevokset; siden ogsaa tilh. mere fladt. Over mod Elven og ind i denne, forbi (1IZ2 T.) Porsgrund (S. 46), til (2’,Z2 T.) Skien (S. 46). I Skien begynder Farten paa den telemarkske Kanal, hvis to nederste Sluser ere opførte inde i Byen for at omgaa DamfosSen. Dan1pskibene (Restauration ombord) afgaa i Regelen 2 Gange daglig fra en Brygge ved Kana1kontoret ovenfor S1userne, først over det lille Ifiellevand, hvor tilh. en Byde1, fØellen, og bag denne en anden, ]Junde. Derefter tilh. .l3lekebakken ved Udløbet laf Falkumelven, der rinder forbi Fossum. Tilv. Bratsberg Amts Sygehus paa Far-et Derefter indsnævres E1ven; Bredderne afvexlende Klipper og Skov. Tilh. Vadrættet med stor Cellu- losefabrik. Kort efter Grøtesk.jærene, hvor en Dæmning sikrer Damp- skibsfarten i F1omtiden. Tilv. overordentlig smalt Løb. 0pover dette sees den nye storartede Papirfabrik ved Skottbssen. Nu tilh. og gjennem et Sideløb, Meierelven, til Løveid Sl1ISer, fuldendte l86l; sprængte ind i Fjeldet. Ialt 4 Sluser; den øverste benyttes kun ved høi Vandstand; passeres i 20—25 Min. I samme Tid kan til Nød spadseres hen til Skot.fossen, med Regn- leringSdam for Norsjø og stor Papirfabrik; dette bør dog helst anmeldes hos Kapteinen for at være si.kker. Ovenfor Sluseme gjennem en lang i Fjeldet sprængt Rende ud paa den nederste af Telemarkens Indsøer, N0rsjø (15 m. over Havet, 167 m. dyb, 28 km. lang. 45 km.2, i Fladeind- hold den tredie af Telemarkens Søer). Denne danner det store Vand- bassin, hvori en stor Del af dette Distrikts Elvesystem har sit Udløb; Norsjø optager TotakS og de vestfieldske Indsøers Afløb, Seljordse1ven Og Sauere1ven, Som er Afløb for Møsvandet,W Tinnsjøen og Hitterdals- vandet. Det hele Vasdrags Længde er 208 km. (10,7O0 km.2). I Beg. er Norsjø kun en smal Revne mellem Klippebredder. Tilv. sees nedover mod Skiense1vens Udløb ved Skot.fo8sen og mod þ)ærekilen, som gaar ind til Fjærestrand. Under Farten paa Norsjø haves mod NV. i Baggrunden de 1550A m. høie Lijjelde, en enslig Fjeldgruppe imellem Hitterdal, Hjartda1 og Seljord. Norsjøs østlige Bred høiere og brattere end den vestlige; paa Søens nedre Del ere begge Bredder klippefulde og skovbevoksede. Kort ovenfor Løveid (tilh.) Mikfielsh11len (omtr. 25 m. over Søen), i Middelalderen benyttet som Kirke og indviet til Erke- enge1en Mikael, der i Almindelighed dyrkedes i Huler og i Kirken som laa paa et Fjeld. Denne Kirke kaldes Mikjalsberg og eiede lidt Jorde- gods. Hulen er tydelig udvidet ved MenneSkehaand; 20 m. dyb, 7 m. bred; en Sti fører derop; paa de bratteste Steder er indsat JernStænger. Besøget foregaar med Baad fra Løveid. Paa enkelte Ture anløbes først Berg(mlandet, ved en større, venlig Bugt (tilv.). Forbi den lille Ø M1cnken med et Landsted, og saa tilv. mere fladt Land. Anløbssted Olsbryggen (ti1v.). Østsiden (tilh.) skovklædt og høiere Anløbssted Grønsten (tilv.) med Fe‘nsgruberne, tildels næsten nede ved Vandet. Ti1v. R 5 — Dr. Nielsen: Reisehaandbog over Nor-ge. .=;x“
