en saadan Plets milde Skjønhed bliver selsomt forhøiet ved Bevidstheden om at man er dybt inde i den mørke Naaleskov. Man forestiller sig, at her maa være det rette Hjem for Alferne; et Sted, hvor de vækkes tidligst om Vaaren og holde sig længst vaagne, naar det bliver høstligt i Skoven. Til et saadant Alfehjem slutter sig vel ogsaa en Fortælling, jeg hørte i Aadalen, om en liden Gut, der var gaaet tilskovs for at sanke Bær. Han blev ude om Natten; men den følgende Morgen kom han løbende til Folk, der ængsteligt søgte ham. Han talte underlige og uhørte Ting om en Løvsal, hvori han havde sovet. Der var Alfpust paa hans Kind, men i begge sine Hænder bar han saa deilige Blomster, at Ingen før havde seet deres Mage.
Paa en af disse indelukkede, løvsmykkede Grønninger kom Skovlivet, om ei just i Alfernes Følge, mig imøde med Indtryk, der paa en overraskende Maade afbrød den dybe Stilhed og Ro. Det raslede i Busken, og en ung Hare hoppede frem i Solskinnet, den standsede et Øieblik, og smuttede atter tilbage i sit Skjul Kort efter slog en Irisk i Birketoppen sin stærkeste Trille. Langt borte lød det som et Svar, og nu vaktes Fuglesangen trindt omkring; men snart forstummede den igjen ganske, og der blev atter stille i Skoven.
Omtrent ved Middagstid nærmede vi os Elven
