Denne siden er korrekturlest
Ei med den bitre Straffedom,
som Guds Prophet sit Folk har bragt,
men med det Fredens Ord, der kom
til Jorden med den nye Pagt.
O Lys, der i vor Tid er tændt
og dæmrer i hver Hytte ind,
hvor er nu Slægtens Øie vendt
mod hver en Blussen af dit Skin!
Thi ak, du gaaer ustadigt hen
mod mangen øde Taagestrand,
og dæmpes, og faaer Magt igjen,
og gløder som en Vredens Brand.
Urolig spørger Tidens Aand
i Gny af Tunger og af Staal:
Hvo løfter Faklen i sin Haand
og fører Slægten mod dens Maal?
I Herrens Aand er Svaret gjemt;
thi Lyset hører Himlen til.
Ved Jordens Arner er det glemt,
at det er Herrens Alterild.
