Denne siden er korrekturlest
Men skatte vi et freidigt Sprog
og Mandemod til Tidens Verk,
da kjende Herrens Kæmper og
en Frygt og Bæven, der gjør stærk.
Det Ord, som i hver enkelt Barm
kan skabe himmelsk Lys og Fred,
er og et Ord som Verdens Harm
og blinde Hast maa stilne ved.
Se Lysets Banner paa et Hav,
hvis Bølger gaae i vildt Begjer,
og tænk, om det var skjermet af
en gudbesjelet Folkehær!
Men tro forvist, i Livets Hjem
beredes Frelsens Kræfter alt;
i Tidens Fylde træde frem,
de Sendebud, som Gud har kaldt.
Med Stemmen, som er altid ny
og dog det gamle Løsen har,
med Stemmen, som i Verdens Gny
skal lyde stedse mere klar.
