Side:Reisebilleder og Digte.djvu/20

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
16


medfører. Det var ogsaa os, der forstyrrede Billedet ved at afbryde Betragtningen og drage videre.

Blandt vor Elvfarts Behageligheder havde vi ogsaa gjort Regning paa Ørretfangst med engelske Fiskestænger. Vore Redskaber vare fortrinlige; vi havde endog en Stang, der hørte til den vidtbekjendte Fisker Hutchinsons Efterladenskab; men her viste sig Dilettantismens Utilstrækkelighed. Jeg, der aldrig havde haandteret en saadan Maskine, afholdt mig ogsaa nu fra Forsøget; men mine Medreisende, de tvende Forstmænd, som ei vare ganske udenfor Tingen, toge med nogen Forhaabning Stængerne i Brug. Det gik kun smaat og nogle Gange greb endog Krogen i Bunden. Det Træffende i Blikket og Haanden manglede, og tilsidst var Udbyttet tre Smaafiske, som formodentlig Ungdom og Uerfarenhed bragte i Fordærvelse. Vort Togs Leder havde imidlertid; forudseet at dette Foretagende kunde mislykkes, og derfor ladet Vasdragets ypperste Fluefisker, Rasmus Bersund, anmode om at møde os ved Bjørnekastet. Det var rimeligt, at Betragtningen af hans Fiskeri vilde for vort Selskab være af større Interesse end dets egen mangelfulde Udøvelse af Kunsten, og vi glædede os derfor ret meget til dette Møde; men da det var os bekjendt at Rasmus Bersund et Par Dage før var draget til et anseligt Bryllup i Hedalen, var vort Haab noget usikkert.

Medens vi omtalte denne Sag tog en aldrende