Side:Reisebilleder og Digte.djvu/196

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og hør: nu klinger den igjen,
og Sangen, som dit Indre fatter,
bevæges paa din Læbe atter,
og Haabet gjenopstaaer ved den.

Ak, tænk dig, om dit bedste Gode
var som den skjulte Melodi,
hvor øde blev du da tilmode
paa dine Minders dunkle Sti!
Hvor maatte dad it Indre stræbe,
til Ordet toned fra din Læbe,
og Hjertets Liv fik Røst deri!