Side:Reisebilleder og Digte.djvu/158

154

trent paa denne Maade viste sig brudeklædt Anno 1565 i Bergen; thi det hedder at hendes Haar var udredet paa Spansk, og at hun var udstafferet med en Krone og med Guldkjeder, der hang ned mod Jorden. — Ude paa Øerne vil dette forældede Costume udentvivl holde sig længst, og allerede nu maa man være der for at se disse Festligheder ret besynderlige og ublandede. En Fremmed, der træffer Brudebaaden paa dens høitidelige Fart maa blive forvirret og ør ved Alt hvad han da faaer se og høre; man kunde troe, at dette var Krigsbud og Nødsignaler, eller at de onde Landevætter nu skulde drives fra Kysten. I Forstavnen er Trommeslageren høit opsat med sit Larminstrument, som han bearbeidet med overnaturlig Udholdenhed. Midt i Baaden sidder den fabelagtige Brud, stiv og blank som et udmalet Afgudsbillede. I hendes Nærhed hviner og skurrer Violinen under Trommehvirvlernes Pauser. Men den egentlige Knaldeffekt kommer fra Bagstavnen. En Vovehals af en Skytte har der sin Plads; han svinger en gammel Rytterpistol og fyrer med den langskibs over Selskabets Hoveder. Brudehusets Larm og Stads passer godt til dette Optog; her udslettes Havstrilens Apathi ved Strømme af Øl og Brændevin. Han kan dandse her med sine tykke Sko i det snævreste, kvalmeste Rum. Han begynder med matte Bevægelser, hængende Arme og underlig nedslagne Miner; men efterhaanden bliver Dandsen