Er Beslutningen selv stridende imod Statsformen eller Lovene, eller øiensynlig skadelig for Riget, da maae de af Kongens Raad, der have været enige i den, forsaavidt staae til Ansvar, men de have ingen Ret, følgelig endnu mindre nogen Forpligtelse til at henlede Hs. Majestæts Opmærksomhed paa Betingelser, hvis Iagttagelse tilintetgjorde det kongelige Prærogativ. Det er saaledes et reent Spilfægterie, et grundlovstridigt Forsøg paa at hindre Kongen i at udøve den ham tilkommende Magt og Myndighed, naar man paa denne Maade vil bringe Grundlovens 15de § til Anvendelse. Actor har ogsaa følt dette, da han nødes til at erkjende, at Betænkningens Indhentelse maa bortfalde naar den vilde være uhensigtsmæssig; men at det, der er lovstridigt, er mere end uhensigtsmæssigt, lader sig ikke benægte. Planen maa saa meget mere strande, som Kongen virkelig var i Besiddelse af den norske Regjerings Betænkning; thi Storthingets Adresse af 24de Marts sidstleden, i hvilken det ansøger om Tilladelse til at blive samlet over den i Grundlovens 80de § bestemte Tid, var under 29de s. M. tilstillet Hs. Maj. med Regjeringens Indstilling om at Prolongationen maatte blive meddeelt indtil Udgangen af Juli Maaned, siden det ikke var at vente, at Storthinget tidligere kunde tilendebringe endog blot de aldeles nødvendige Forretninger. Kongen kjendte altsaa Regjeringens Anskuelse, og vidste at Thingets Opløsning inden Juli Maaneds Udgang ikke af denne ansaaes tilraadelig dersom de Sager, Statsforfatningen fordrede bragte til Endskab, skulde afgjøres af 8de Storthing, og det vilde altsaa blevet en tom og hensigtsløs Formalitet, om Regjeringen atter var bleven spurgt om det samme. Omstændighederne havde ingenlunde forandret sig i denne Henseende; de Forretninger, som det væsentligst paalaae Repræsentationen at udføre, vare fremdeles ufuldendte, og Hs. Maj. behøvede saaledes ikke nogen yderligere Betænkning fra Regjeringen for at bedømme et Forhold, hvis Beskaffenhed han havde ligesaa fuldstændig
