ladt sig selv at indføre denne igjen til egen Afbenyttelse skjøndt under en anden Benævnelse og i en anden Hensigt, ret som om et egoistiskt Stempel kunde forandre en Vares Natur og formindske de skadelige Følger af dens Anvendelse. Det nægtes jo ikke at den udvortes Frihed maa betrygges ved udvortes Former; derimod nægtes det at man eensidigen kan forrykke den engang etablerede Ligevægt, og at man har Hjemmel til den Paastand, at Friheden er bedst forvaret naar de fleest mulige Rettigheder lægges i Ens egne Hænder. Efter blodige Kampe, efter utrolige Lidelser har Menneskeslægten arbeidet sig frem til en Erkjendelse, der for enhver Upartisk maa være uimodsigelig. Man er kommen til det Resultat, at Statens Vel, at Borgernes Frihed og moralske Værd ikke tillader nogen anden Magt end Lovenes. Og dog er dette ikke noget Nyt, følgelig heller ikke vor Tidsalders Fortjeneste. Historien har laant os Materialierne til den constitutionelle Bygning, der vistnok er den værdigste, sikkreste og hensigtsmæssigste, medens vi alligevel forsmaae dens Vink om den eneste rigtige Afbenyttelse deraf. Heri er det at vi begaae de groveste Feil, hvilke ere saamegetmere utilgivelige, som den større Oplysning, vi bryste os af, ikke mindre end prøvet Erfaring maatte have givet os Advarsler nok. Man gaaer saa gjerne over fra den ene Yderlighed til den anden; Aaget er ikke saasnart brudt førend Nakken slaaer mod Stjernerne, og Øiet alene seer sig om efter en Gjenstand, man til et Slags Erstatning kan lægge den samme Byrde paa. Faa vide at bruge den gjenvundne Frihed med Forstand og Maadehold, fordi de ingen anden Frihed have Begreb om end den crasse udvortes, og Aanden fremdeles ligger lænkebunden. Den løsgivne Træl bliver derfor den grusomste Tyran, og det emanciperede Folk den haardeste Despot; begges Hovedprincip er at udvide deres egen Frihed, og de respectere kun denne hos Andre, saalænge den ikke kommer i Collision med deres egen Beqvemmelighed.
