under Behandling, for en stor Deel maae forberedes aldeles forfra igjen, ligesom Reiseomkostningerne frem og tilbage, under Forudsætning af et overordentligt Storthing, ere Udgifter, som uden den kongelige Resolution og hvad dermed staaer i Forbindelse ikke vilde existeret.
Det Ansvar, som paahviler Statsminister Løvenskiold i Anledning af den af ham undladte Protest, er, efter Grundloven og Ansvarlighedsloven af 7de Juli 1828, Straf og Forpligtelse til Skadeserstatning samt Sagsomkostninger. Ansvarlighedslovens §2 Litr. i indeholder Straffen for den Deel af den paaklagede Forbrydelse, som bestaaer i Tilsidesættelse af den ved Grundlovens § 15 paabudne Form, forsømt. Indhentelse af den norske Regjerings Betænkning, idet denne § bestemmer Bøder fra 500—2,000 Spd., eller, efter Omstændighederne, Embedsforbrydelse m. v. Med Hensyn til den vigtigste Deel af Forbrydelsen, den undladte Protest imod Beslutningens Realitet, maa Ansvarlighedslovens § 6 komme til Anvendelse Denne indeholder: ”Det Medlem af Statsraadet, som i andre end de i denne Lov udtrykkelig nævnte Tilfælde, efterlader eller handler imod nogen ved Grundloven eller Rigsacten foreskreven Embedspligt, bør, forsaavidt han ikke derved har gjort sig skyldig i nogen Forbrydelse, som efter Lovgivningen medfører en haardere Straf, ansees med Bøder fra 500—2000 Spd., eller, efter Omstændighederne, med at have sit Embede forbrudt.”
Nu er det ved Grundlovens § 30 bestemt: „Finder noget Medlem af Statsraadet, at Kongens Beslutning er stridende imod Statsformen eller Rigets Love eller øiensynlig er skadelig for Riget, er det Pligt at gjøre kraftige Forestillinger derimod samt at tilføie sin Mening i Protocollen. Dem der ikke saaledes har protesteret ……, kan af Odelsthinget sættes under Tiltale for Rigsretten,” hvorhos Grundlovens § 86 bestemmer, at Rigsretten dømmer i de Sager, som af Odelsthinget anlægges — foruden imod
