delige Sum, som Militair-Etaterne og fornemmelig Landmilitair-Etaten udkræver, saa vil ingen Skjønsom nægte det sit Bifald, at Storthinget engang bestemte sig til en Revision af dette høist vigtige Anliggende, hvoraf man i al Fald — om ethvert andet Udbytte skulde slaae Feil — turde love sig Overbeviisning om Nødvendigheden af de paakrævede Summer, hvilken kraftigen maatte bidrage til den Villie, at bære Byrden. Denne Sag er af Storthinget heller ikke behandlet anderledes end Regjeringen selv har foranlediget den behandlet ved at tilstille Storthinget Planer og Beregninger i den yderste Detail, til hvis Granskning Storthinget maatte ansee sig opfordret. Det maa herved ogsaa bemærkes, at Militair-Committeen strax i Begyndelsen af dens Forhandlinger kom til Kundskab om en for Landmilitair-Etaten opsparet Beholdning, stor 111,410 Spd. 41 ß., hvoraf 98,874 Spd. 32 ß. disponible, uden at enten Finantsbestyrelsen havde nogen Kundskab om dens Existence eller Statsrevisionen derom havde gjort nogen Bemærkning eller endelig de fra Regjeringen Storthinget forelagte Documenter derom gave noget Vink En Opdagelse af saadan Beskaffenhed kunde ikke andet end anspore til detailleret Granskning.
I den Fordomsfries og Billigtænkendes Øine taler desuden meget til Undskyldning for Storthinget, selv naar man ikke kan andet end at erkjende det skyldig i enkelte Feilgreb; dets Sammensætning er saadan, at man ikke kan vente hos alle Medlemmer at finde det friere Blik over Livet og den derpaa grundede Erkjendelse baade af Statsformaalet og af de Midler, hvorved det bør søges opnaaet, som kunde være ønskelig; men denne samme Sammensætning indeholder ogsaa Lægemiddel imod dette Onde; thi ved Siden af ringe Kundskab, af borneerte Anskuelser og derfra udgaaende Mistillid, findes der Kundskaber, lyse Aander og fordomsfrit Fædrenelandsblik, som til enhver Tid ere rustede til Kamp for Oplysning, for Sandhed og Ret. Men
