Maade. Det er ikke Tilfældet at Resolutionen af 17de April indeholder Tilsagn om at videre Prolongation skulde blive meddeelt indtil de nødvendigste Forretninger, (Budgettet) vare tilendebragte, og det gaaer saameget mindre an at argumentere herfra, som de Vink, Resolutionen indeholder, aldeles ikke bleve paaagtede.
6) Paastanden om, at Beslutningen af 2den Juli skulde stride imod Statsformen, støttes ene og alene til det urigtige og ubeviste Foregivende, at 3 Maaneder vare utilstrækkelige for Storthinget. Actors Grunde ere allerede gjendrevne i Defensionsindlægget. Her er ikke Tale om Maximerne, men om den enkelte Handling; og den Sætning, at Kongen ikke maa opløse et Storthing førend det er færdigt, strider saa ganske imod alle Begreber, at den ei fortjener anden speciel Gjendrivelse end det Spørgsmaal: om det er nogen Ret for Kongen at kunne opløse et Storthing, der er færdigt? De opkastede Tvivl, om et overordentligt Storthing i omhandlede Anledning retteligen kunde sammenkaldes, vedkomme ei Sagen, og lade sig ikke nu opløse af Rigsretten. Imidlertid frembyder §. 69 ingen Betænkelighed, ligesom Analogien af §. 72 medfører, at et overordentligt Storthing ligesaavel maa kunne holdes strax ovenpaa som strax foran et ordentligt. Det ansees fremdeles modsigende af Actor først at bebreide Statsministeren at han ikke havde garanteret sig Sammenkaldelsen af et overordentligt Storthing, og siden at benægte Lovligheden af et saadant in casu. Den Omstændighed, at de forrige Storthing havde erholdt Tilladelse til at blive samlede længere end 3 Maaneder, indeholder et Beviis paa den Moderation, Kongen iagttager i Udøvelsen af sine constitutionelle Rettigheder, og kan derfor ikke paaberaabes som Grund for at man fremdeles burde vise samme Eftergivenhed. Paastanden om at Kongen burde have advaret Storthinget forudsætter Tilværelsen af en Control, som Actor ellers ikke vil erkjende. Argumentet er for Øvrigt tidligere besvaret.
