Heller ikke er Faren af den Beskaffenhed, som Defensors ophidsede Phantasie foregøgler ham Maleriet ligner ikke; de mørke og tykt anlagte Farver dølge de sande Skikkelser og Udsigtens virkelige Beskaffenhed. Forlade vi disse Høider, der kun ere byggede paa Indbildningens bevægelige Skyer og betragte Tilstanden fra Virkelighedens urokkelige Standpunkt, faaer Sagen et ganske andet Udseende; vi finde da, at Maleriet ligesaavel har sin lyse som sin mørke Side.
Medens Landet mere og mere ved flittige Hænder opdyrkes til Næring for en tiltagende Folkemængde, og Skovene gradviis vige tilbage til de høie Aaser, for at gjøre Plads for Ager og Eng — glider Kiølen fredelig fra Havn til Havn i vore dybe Fjorde og paa vore vidtstrakte Kyster og give Liv til alle Næringsveie — Handel og Haandværker række hinanden Haand, og bidrage gjensidigen til indbyrdes Fordeel, almindelig Velstand og Forøgelse af Landets Hjelpemidler.
Medens saaledes alle Næringsveie trives, og man overalt anstrænger sig for, saavidt fornuftige Hensyn og de for Landet egne Omstændigheder tilstede det, at tilegne sig de Opdagelser og Forbedringer, som den mærkværdige Tidsalder, i hvis Begivenheder vi bleve satte til at deeltage, saa rigeligen har medført, — spares ingen Anstrængelse for efterhaanden at ordne Landets hele indvortes Virksomhed til et harmonisk Heelt under fælleds beskyttende Love.
Nidkjære og redelige Embedsmænd haandhæve Ret og Retfærdighed i enhver Deel af Riget — Kunster og Videnskaber understøttes efter muligste Evne og dens Dyrkere tillægges overalt fortjent Agt og Ære.
Om nu under saadan Tilstand Enkelte i de forskjelligste Hensigter forsøge paa at forstyrre den almindelige Lykke — tildeels endog uden Hensigter og uden at være sig bevidste, hverken hvad de ville eller hvad de gjøre — Andre muligens tage Feil af de Midler, de troe at burde anvende til Opnaaelse af Hensigter, som i sig selv ere roesværdige,