Hopp til innhold

Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/113

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

sparet. Begge Dele staae jo i uadskillelig Forbindelse med hinanden, og det er kun en Actor, der kan ville opgjøre en Regning, hvori alle Creditsposterne vilkaarligen udelades Skulde man endelig forfatte nogen Calcul over Pengeudgifterne, da holder jeg mig overbeviist om, at Saldoen maatte blive i Statscassens Faveur; thi, som oftere bemærket, det er med Grund paaregnet og vil sikkert stadfæste sig, at det overordentlige Storthing i langt kortere Tid end det opløste 8de, følgelig ogsaa med langt ringere Udgift-for Statscassen, vil tilendebringe de Sager, som Omsorg for Fædrenelandets Vel ikke tillader at udsætte. Naar dette nu senere bevises at være Tilfældet, med hvad Skin af Ret har man da bebyrdet Statsminister Løvenskiold med Repræsentanternes Reiseudgifter, og mon man da til Gjengjeld vil give ham de Summer, Statscassen har sparet? Man seer heraf, at Odelsthinget ogsaa i dette Punct har forhastet sig, og at enhver Dom, der gaaer ud paa hvilketsomhelst Ansvar for min Part, bliver en aabenbar Uretfærdighed, idetmindste naar den afsiges inden Følgerne af den paaklagede Handling have udviklet sig.

E. Actionens Omkostninger kunne, saavel efter Sagens eiendommelige Beskaffenhed, som i Henhold til Rigsretsreglementets 18de §, ikke paalægges Statsministeren undtagen hvis han dømmes skyldig, altsaa tilfindes Straf. Skjøndt til Overflødighed, finder jeg det dog forsigtigst specielt at gjøre opmærksom paa, at de Udgifter, Statscassen har i Anledning af Dommernes Ophold her paa Stedet eller af Rigsrettens Organisation og Nedsættelse i det Hele, aldrig kunne falde den Anklagede til Last; thi den Omstændighed, at Staten i visse Tilfælde for sin egen Skyld finder det nødvendigt og mere betryggende at etablere en saa extraordinair Domstol som nærværende, kan ikke retfærdigviis medføre større Udgifter for Tiltalte end om Sagen var anhængiggjort ved ordinair Rettergang Dette Princip er ogsaa tilforn hyldet af Rigsretten.