ne Skade af Storthingets Opløsning indlysende paa! Jeg skulde forresten mene at de Omstændigheder, der have foranlediget den Kongelige Resolution af 30te Juli sidstl., vel kunde kaldes overordentlige, og dette er Alt hvad Grundloven fordrer. Skulde Folkets Rettigheder ved denne Foranstaltning blive mindre end forhen, da faaer det i saa Henseende at holde sig til sine Befuldmægtigede og en anden Gang see til at Omsorgen for dets Tarv bedre iagttages Valget af Repræsentanter er jo temmelig frit. En moden, skjøndt senere hen fattet Beslutning er desuden langt at foretrække en øiebliklig og umoden, hvorpaa nærværende Sag blandt andet kan tjene til Beviis.
Statsminister Løvenskjold har ikke givet Stødet til den Handlemaade, Actor med Ængstelighed tænker sig ophøiet til en Regjeringsmarime. Om den forresten bliver dette, vil Fremtiden lære os. Repræsentationen har det sikkerligen i sin Magt at gjøre enhver Tanke derom umulig; vil den ikke det, da mener jeg Landet er bedre tjent med at et Storthing, der handler som det 8de, varer i kort end i lang Tid. Man tillader sig alt for let at glemme at Repræsentationen ikke ene raader over Folkets Rettigheder og at den er forpligtet til at udøve sin Myndighed paa grundlovmæssig Maade, følgelig med Ærbødighed og Respekt for .Kongemagten. Kun naar den ei gjør det, kan den vente at blive holdt inden de constitutionelle Skranker, og saalænge dette skeer ved de af Grundloven selv foreskrevne Midler, nytter det ikke at man vaander sig under Trykket af de Baand, man ved sin urigtige Adfærd selv har gjort nødvendige.
Jeg seer ikke den Stagnation i alle Forhold, den Standsning i al Fremadstræben, som Actor antager vilde blive Følgen af at Storthinget hindredes i at handle som det fandt for godt; tværtimod, mine Forhaabninger ere netop lyse og smilende; thi jeg venter en ganske anden lovmæssig og fornuftig Tingenes Orden end den hidtil bestaaende, saaledes som jeg ovenfor har udviklet. Lad enhver gribe i sin egen
