Jeg finder mig ſaaledes i den lykkelige Stilling at kunne med fuld Overbevidning fremſtille hele den davidiſke Pſalmerække, — ſamtlige hans 80 Pſalmer, i deres hiſtoriſke Tilblivelſe ſom Guds Aands helſtøbte Værk, og fordi jeg tror dette, derfor ſkriver jeg. Jeg har det Haab, at der i en ſaadan ſamlet, ordnet, ſammenhængende Fremſtilling vil ligge en overbeviſende og opbyggende Kraft, og at et Forſøg ſom det her bebudede vil befindes tidsmæſigt og kunne paaregne en levende Sympathi ikke blot fra Theologers og Lærerers Side, men og fra Menighedens. Den ubeſkrivelige Interesſe og Opbyggelſe, den Forſkningens henrivende Glæde og den Befæſtelſe i Tilliden til Guds Ords abſolute Tilforladelighed, hvormed dette Arbeide har fyldt min egen Sjæl, føler jeg mig forpliget til ſaavidt det ſtaar til mig at gjøre andre delagtig i. Næſt efter Harmonien mellem de 4 Evangelier er der vel intet mere brændene Punkt i Bibelen end dette, at den Grund, at Pſalmerne er det meſt læſte, meſt brugt, meſt praktiſk erfarede af alt Guds Ord. Det er det Ord, et Guds Barn førſt og fremſt griber til i Nød og Trængſel.
Derfor har det og en høi Grad af praktiſk Interesſe at beſkue dette, hvorledes Hiſtoriens Strøm, naar den uhindret og ſkjønſomt ledes ind i Pſalmernes brogede Række, løfter Pſalme efter Pſalme paa ſin Ryg og bærer dem frem for Forſtaaelſens mere fyldte Seil i den ſkjønneſte Rækkefølge, og det da viſer ſig, at ikke en af dem ſeiler under falſk Flag.
Det er mit Haab, at den hellige Hiſtories livfulde Bevægelſe ogſaa vil løfte Læſerens Interesſe til uſtandeſeligt at følge med, og at dette vil befindes at være en i Sandhed opbyggelig Vandring, man ſaaledes faar gjøre gjennem Hiſtorie og Pſalter. Hiſtorien er jo og i ſig ſelv Aabenbaring gjennem Guds Indgriben paa ſaa mange Maader baade ved Under og Profeti. Mangen en Pſalme, læſt op og op igjen med en Følelſe af en vis dunkel Uklarhed, hidrørende fra Ubekjendtſkab med den hiſtoriſke Baggrund, — en Uklarhed, ſom man ſmertelig maatte finde ſig i, vil paa en mærkelig Maade blive transparent og findes gjennemlyſt af Hiſtoriens Lys til let og ſikke Forſtaaelſe. Og den enkelte Pſalme vil da ikke blot lyſe med ſin egen ſelvſtændige Glands, men og i Kraft af den Konſtellation, hvori den ſtaar til hele den lyſende Stjerneſkare. Man er da heller ikke givet Kritikens Andvendinger ſaa hjælpeløſt i Vold og ſmittes ikke ſaa let af dens mistænkelige Aand. Man behøver blot ligeover for Formægtelſen af Ægtheden at pege paa det Hut i Udviklingen, ſom ſtrax viſer ſig, om en eller anden fremragende Begivenhed i Davids Liv
