Side:Psalmernes Bog.djvu/12

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Plads anviſt inden or Davids Livsramme. Det vil da ſynes driftigt, naar jeg fremtræder med den Erklæring, at mit Studium har ført mig netop til dette, ſom det ſynes, opgivne Reſultat. Og forſaavidt det ſkulde viſe ſig, at det virkelig er lykkedes, ſaa maa jeg tilſkive dette næſt Herrens naadige Hjælp, at jeg drev Arbeidet i den fulde og faſte Tro, at hint Maal maatte kunne naaes. Jeg begyndte for 13 Aar ſiden at holde Bibellæsninger over Davids Liv og hans Pſalmer og enkelte overraſkende Iagttagelſer om en og anden tilſideſat Pſalmes rette og klare Plads, hvormed den med engang hævdede ſin Ære ligeoverfor Kritikens Misforſtaaelſe, bevirkede, at jeg begyndte at ſe Land. Min Stilling ſom Præſtelærer ved Lutherſeminaret førte mig ind paa at optage Arbeidet over hele Linien. En Iagttagelſe, at David i langt ſtørre Udſtrækning end hidindtil antaget, har digtet ſammenhørende Par af Pſalmer, kaſtede et mærkelig Lys over flere udenfor hans Forfatterſtabs eller ialfald udenfor hiſtoriſk Tidsangivelſes Mulighed hidtil ſtillede Pſalmer. Det gjaldt her en ſ2en med eget Øie paa dette mærkeligt lidet oparbeidede Feldt, ſaaledes, at Øiet ruſtedes fuldt ud med Hiſtoriens Seglas og dreves fremad, ſøgende og forſkende “indtil de fandt,” i urokkelig Forvisning om, at Harmonien var der, — kjæmpende for en dyrebar Sandhed, tiggende og bedende om Guds Aands Veiledning til at finde frem, og at naa Landet, ſom ſkimtedes fra førſt af[1] Og ſe det lykkedes! Jeg tør ikke ſige over al Forventning, thi det var jo en ſikker Forventning ſom blev opfyldt, men ganſke i Overensſtemmelſe med denne Forventning. Og ikke blot de med Davids Navn overſkrevne 73 Pſalmer fandt alle ſin Plads, men ogſaa de 7 i de to førſte davidſke Samlinger optagne Pſalmer uden Overſkrift viſte ſig at fylde Huller i den davidiſke Hiſtories Sammenhæng, ſom ellers vilde have ſtaaet aaben, og Udvei øinedes til at efterviſe Grundene, hvorfor de er ladet uden Overſkrift.

 Alt blev ſaa ſtraalende klart, at jeg ikke turde tvivle paa, at Forventningen, den ſikre Forventning om, at det havde ſin Ret og ſin Rigtighed med det dyrebare Pſalmeværk, fuldkommen var ſtadfæſtet og at det derfor kunde efterviſes, at den dobbelte hiſtoriſke Fremſtilling og Pſalmerne var ſom to ſammenfoldede Hænder.

  1. Forøvrigt tør jeg ſige om mit Arbeide paa dette Felt, hvad en engelſk Læge I. M. Good, ſom har ſkrevet om Davids Pſalmer, ytrer: “I save every quarter of an hour for it, for my heart is in it.” (Jeg ſparer hver en friſtund til det, thi mit Hjerte er helt optaget deraf.)