Mine ærede Tilhørere! Vi befinde os her i en meget
liden Kreds. Det er altsaa en Erfaring her som paa
mange andre Steder i vort Land, at den grundlovstro og
konservative Del af Folket er i Minoritet, ja mangen
Gang maa sammenlignes næsten med Besætningen i en beleiret
By; men vi vil dog, enige og tro, staa fast og ikke
lade os skrække ved, at vi endnu er faa, idet vi vil haabe
paa Fremtiden. Idet vi nu staa her i Ramnæs, falder
det mig i Tanke, at der for lidt over 700 Aar siden stod
et Slag her, hvor et Parti blev saa grundigt slaget, som
det blive kunde; men allerede inden Aaret var omme, var
Partiet igjen paa Benene, og inden ikke længe var det det
herskende Parti i Norge. Det gjælder, at vi ikke tager
Hensyn til, hvor Massen er, men fremfor alt holder fast
ved dette: Hvor er Sandheden? Det er visselig allerede
temmelig sent, at vi har reist os, vi har holdt os tilbage
altfor længe, til den ellevte, Gud give det ikke maa være
til den tolvte Time; men naar dog tilsidst enhver vil virke
i sin Kreds for Sandhedens Sag med de Vaaben, han har
at raade med, vil det dog med Guds Bistand lykkes os at
udrette, hvad der kræves for vort Fædrelands Vel.
Vort Fædrelands Tilstand forekommer mig fortiden
