trykker paa og trykker paa, og saa maa de forreste ud, enten de vil eller ikke. Det Billede tror jeg, naar det kommer til Stykket, ikke er saa ueffent endda af den Grund, at jeg tror, det saa temmelig skildrer Sandheden.
Den Situation, hvori vi nu er„ er kritisk og farlig. Om nogle Aar, naar Begivenhederne har udviklet sig, vil man muligens sige, at en Revolution maaske allerede nu er begyndt, maaske gjennem Rigsretsanlægget, maaske allerede gjennem Niendejunibeslutningen. Thi 9de Juni-Sagen og Rigsretsaktionen er begge revolutionære Handlinger, det kan ikke nægtes. Hvad den nærmeste Fremtid vil bringe, det ved ikke jeg, og det ved ikke nogen dødelig. Faren kan være større, end nogen af os aner. Vi ved allesammen, at naar man ror paa en Elv, kan man indbilde sig at sidde roligt og hyggeligt, idet man ikke ser, at der nedenfor lurer en Fos, maaske et godt Stykke borte, men dog saa, at Fossen allerede begynder at drage og suge paa det Sted, hvor man befinder sig. I den bedste Stemning og uden at ane nogen Fare kan man drive saa langt ned, at Fossen drager med en saa uimodstaaelig Magt, at den bedste Rorskarl ikke længer er istand til at redde Baaden. Om vort Folk i dette Øieblik befinder sig i denne Situation, det kan jeg ikke sige, men at det muligens saa er, og at der er Tegn, som tyder derpaa, det har jeg Lov til at sige.
