stillinger vidner om, at Fortællinger om Tor var velkjendte blandt Nordboerne i Britannien. Et Gravkors paa Øen Man, som sandsynlig er fra 11te Aarhundred, fremstiller Tor med Styrkebæltet og ved hans Side en Slange, som skal betegne Midgardsormen. Under Tors Fødder synes Dværgen Lit at være fremstillet. En Sten i Cumberland fremstiller Tors og Hymers Fiskefangst.
Som et Eksempel vælger jeg blandt Torssagnene Fortællingen om Tor og Skrymer og jeg skal søge at vise, hvor denne Fortælling først har faaet sin faste Form. Allerede Fortællingens Scener i Gylfaginning er her karakteristisk. Da Tor med sine Følgesvende paa Reisen østover til Jætteverden er kommen i Land fra det dybe Hav og har vandret en Stund, kommer de til en stor Skov. Første Nat hviler de i Skoven, hvor de finder Skrymer. Anden Nat lægger Skrymer sig til at sove under en stor Eg. Da Tor første Gang har rammet Skrymer med sin Hammer, spørger denne, om det var et Blad som faldt ned paa ham. Anden Gang, om det var et Olden, som faldt i Hovedet paa ham. Tredje Gang, om Fugle sad i Træet over ham og voldte, at tørre Kviste faldt ned paa ham.
Om Morgenen gaar Skrymer fra de andre bort i Skoven. Han skal, aiger han, til nogle Fjælde, som de ser i Nord.
Utgardelokes Bolig er skildret som en meget høi Høvdingeborg, der er omgivet af et Gjærde. Omkring denne Borg ligger store vakre Sletter.
Det her skildrede Sceneri er ikke betinget ved Utgardelokes mytiske Eiendommelighed, hvilket man bedst ser ved Sammenligning med Saxos Fortælling om Utgarde-
