endog en allittererende Opregning paa nordisk Sprog af Navne, Tilnavne og Øgenavne. Sammen med sunr Svínins «Svinets Søn» har været nævnt sunr Sveinins «Svendens Søn». Ogsaa fra Brians og hans Broders Ungdomskampe med Nordboerne synes man at have havt allittererende nordiske Navnerækker, som er benyttede i det irske Skrift, saaledes: Øybjǫrn og Auðunn, Bóndinn og Bjǫrninn. Det er Navne paa nordiske Vikinger med hvem Brian og hans Broder har kjæmpet.
Jeg har søgt at paavise, at der hos Nordboerne i Dublin lidt efter 1014 blev nedskrevet en historisk Fortælling eller Saga paa nordisk Sprog. Hvis det er rigtigt, er det tillige en saa vigtig Kjendsgjærning, at det er min Pligt efter Ævne at støtte den fra alle Sider. Jeg skal derfor søge at vise, at der blandt Nordboerne i Dublin fandtes de ydre og indre Betingelser, som gjorde det muligt, at en Mand af deres Kreds paa denne Tid kunde nedskrive en Fortælling om Clontarf-Slaget.
Den vesteuropæiske skrevne Litteratur udgaar overalt i Middelalderen i sin første Oprindelse fra Geistligheden. Og saaledes maa det derfor ogsaa have været hos Nordboerne i Dublin.
Vi skal derfor kaste et Blik paa de irske Nordboers tidligste Forbindelser med Kristendommen og den kristne Geistlighed i England og Irland. I 943 blev Kong Olav Kvaaran døbt i England af Erkebiskop Wulfhelm i Canterbury; den engelske Konge Eadmund stod Fadder til ham. Til Irland skal Olav have medtaget engelske Munke, da nan i 953 blev Konge i Dublin. I 979 drog han som Pilegrim til den hellige Ø lona eller Icolmcill, hvor han døde som
