tenen hørte op. Flodbølgen havde drevet alle de Fremmedes Skibe ud, og Nordboerne havde nu ikke andet Sted at flygte til end Havet
Det er ved astronomisk Beregning blevet oplyst, at Opgaven om Tidevandet stemmer overens med de virkelige Forhold i Dublin-Vigen ved Clontarf paa denne Dag, den 23de April 1014.
Dette godtgjør altsaa, at Kampskildringen her grunder sig paa Øienvidners Beretning. Men hvilke Øienvidner? Ved Ordene om, at det var høieste Flodtid paa den Tid af Døgnet, da Nordboerne gik ud for at kjæmpe om Morgenen, er det tydelig sagt, hvad ogsaa i sig selv er det ene naturlige, at det er de sjøvante Nordboer i Dublin, som har iagttaget Flodvandet. Derfor tror jeg, at det irske Skrift Cogadh Gaedhel ogsaa her har laant fra en i Dublin af en Nordmand forfattet Brians Saga.
Den norske Brians Saga er vistnok ligeledes Kilden for den Fortælling om Slagets Begyndelse, hvori vi finder norske ord bevarede i det irske Skrift. Den nordiske Helt Plat (hvis Navn synes at være et Tilnavn Flat) træder frem foran Fylikingen og raaber tre Gange «Hwar es Domnall?» Domnal svarede og sagde: «Her, Niding!»
Det irske Skrift skriver det norske Ord sniding. De kjæmpede og gjennemborede hinanden.
Et Vidnesbyrd om, at Sriftet Cogadh Gaedhel ved Fremstillingen af Clontarf-Slaget ved Siden af andre Kilder ogsaa har benyttet en Fremstilling paa nordisk Sprog, har vi fremdeles i de i dette Skrftt meddelte Rækker af Navnene paa de Nordboer som kom til Slaget og som faldt i dette. Thi vi kan her tildels Spore ikke blot nordiske Navne, men
