terford og Limerick og anlagde her virkelige Handelsstæder. Allerede Turgeis, hvem Snorre Sturlassøn kalder Torgisl, som døde 845, søgte at grunde et hedensk nordisk Rige i det nordøstlige Irland. I 9de Aarhundred er der heftige Kampe mellem Danerne og Nordmændene i Irland. Men lidt efter Midten af 9de Aarhundred blev en norsk Kongestamme i Dublin anerkjendt som Hersker over alle Nordboer i Irland.
Allerede i 9de Aarhundred maa Nordboerne og Irerne have havt Indflydelse paa hinanden. Vikingerne havde hjemmefra kun faa Kvinder med sig, de røvede mange irske Kvinder og levede sammen med dem. Mange Irlændere opgav sin Tro, sluttede sig til Nordboerne og optog deres Tro og Sæder. Disse kaldtes «Gall-Gaedhel» Fremmed-Irer og blev anseede for grummere end de nordiske Hedninger selv. Efterhaanden dannede der sig navnlig paa Suderøerne et irsk-norsk Blandingsfolk, som kaldtes Fremmed-Irer.
Allerede i 835 og 851 omtales en irsk Høvding med et nordisk Navn. Straks etter Midten ak 9de Aarhundred hører vi om Ægteskaber mellem nordiske Konger i Irland og irske Kongedøtre. Paa denne Tid fortælles ogsaa om, at irske Konger holder Gjæstebud for nordiske Konger og gjør Krigstog sammen med dem. Nordiske Krigere gaar i irske Kongers Tjeneste.
I 10de Aarhundred blev Forbindelserne mangesidigere. Talrige Nordboer i Irland lod sig allerede i Begyndelsen af 10de Aarhundred døbe. Ægteskabelige Forbindelser mellem Personer af de to Folk blev sædvanligere. Nordboer antog ofte irske Navne og havde jævnlig irske Fostersønner. Forbindelserne fandt ikke blot sted mellem
