paa Braavold, red jeg mangt et Veistykke paa Dig,» saa betyder «paa Braavold» det samme som paa Brega-Sletten. Dette giver fortræffelig Mening. Thi det første Helgedigt er, som jeg før har søgt at vise, digtet af en norsk Digter, som har opholdt sig ved Sigtrygg Silkeskjægs Hird i Dublin. Sagndigtningen overfører ofte sine Helte til det Land, hvor Digteren har hjemme, enten fuldstændig eller tildels, saaledes at fremmede Stedsnavne, som henviser til Sagnets oprindelige Hjemsted, bliver staaende ved Siden af de for Digteren hjemlige Stedsnavne, som naar Reiðgotaland, de sydeuropæiske Goters Land, med Hovedstaden Danparstaðir, Dnjeprstaden, henlægges til Danmark.
Saaledes ogsaa i Helgedigtet. Helge er egentlig en dansk Konge, hvis Rige har Hovedstaden Ringsted. Men den norske Digter i Irland tænker sig ham dog halvt som en gammel dansk Konge i Dublin. Sinfjotle er gjort til Helges Broder og opholder sig hos ham. Naar Sinfjotle har hørt til den nordiske Konges Hird i Dublin, saa er det ligetil, at han mangen Gang har redet paa Brega-Sletten, á Brávelli. Thi denne Slette begyndte lige i Nord for Dublin. Nordboerne kjendte den godt og gjorde oftere Indfald i den. Saaledes fortæller de fire Mestres Aarbøger ved 999, at Nordboerne fra Dublin drog med Rytteri ind paa Brega-Sletten.
I Helge-Digtet er paa Helge overført Sagnet om Wolfdietrich, som ogsaa overføres til den irske Konge Cormac, at Kongesønnen fødes ude i Skoven blandt Ulvene. Naar Digteren forestiller sig Sigmund som Konge i Dublin, er det naturligt, at han lader hans Søn fødes i Braalund, d. e. Brega-Bkoven. Denne Skov begyndte lige nord for Dublin ved
