Runeformer og Ordformer paa Piræus-Løven synes mig overhovedet snarest at henvise til Slutningen af 11te Aarhundred.
Jeg tror, at overveiende Grunde taler imod Sanders Mening, at Asmund som har indhugget Runer paa Piræusløven, skulde være samme Person som den Osmund Kaaressøn, der har indhugget en Mængde Runeindskrifter i Sverige.
Jeg har endnu ikke i Grækenlands Middelalders historie fundet nogen Tilknytning for det, som vor Indskrift fortæller: at nordiske Krigere optræder fiendtlig ligeoverfor Grækerne, holder blodige Kampe med dem, plyndrer Handelsskibe og røver i deres Land. Ja disse Nordboer, der neppe kan have handlet efter Keiserens Ordre, synes at have maattet spille Herrer en kort Stund i Havnen Piræus. Skulde ikke dette passe bedst til Tiden nærmest før 1082? I dette Aar gav Alexius den første Komnenus Venezianerne Handelsmonopol i det græske Middelhav; Athen var iblandt de Havne, hvor Venezianerne kunde handle. Nærmest forud for denne Begivenhed var det græske Rige meget svagt. Det var udmattet af Landkrige, Flaaden var forsømt. Pirater gjorde havet usikkert, og Normannerne — under Robert Guiscard truede Epirus og de joniske Øer. Paa en saadan Tid kunde vel nordiske Krigere optræde med Tøilesløshed og Grusomhed ligeoverfor Grækerne, selv om disse ikke havde gjort Oprør mod Keiseren. Men jeg nævner dette kun som en foreløbig løs Formodning. Det er min Hensigt til Opklaring af dette Spørgsmaal at undersøge nærmere de græske Kildeskrifter.
