mumled et sagte: «tak!» traadte saa tilbage og gav Plads for andre. — Endelig var det ekspederet.
— «Naa,» sagde Oscar Andrésen, «se der er jo gamle Ole Augustinussen ossaa. — Ja, jei kan forstaa, det maatte være et forfærdeli Støt for dei. — Se her — 25 Kroner til en liten Hjælp — værsgo!»
Ole Augustinussen traadte med langsomme Skridt tæt hen til ham og hvisled ham mellem Tænderne ind i Ansigtet:
«Kjæl-tring!»
Saa snudde han sig og gik.
Oscar Andrésen blev gulbleg og fôr tilbage, saa han var lige Ved at falde over Dørstokken; to Tikronesedler og en Femkroneseddel daled ned paa Hellen ved hans Fødder. Han fatted sig dog snart.
«Jei mener, at gamle Herregud i Kaalrabien inte er rekti i Hue blet!» sagde han og forsøgte med etslags Smil. — «Aa ja,» fortsatte han og slog over i et Suk, «det kunde nok ta paa noen og hver, det, som han har maattet gaa igjennem stakkar!»
