Denne siden er korrekturlest
Der blev med ét saa paafaldende taust over
Torvet. Og i alles Blik stég en ængstelig
Raadvildhed spørgende op.
Da var der en, som fandt det forløsende Svar i de to Ord:
«Pukstein, Gutter!»
Og som et vældigt Ekko lød jdet fra Hundreder og Hundreder af Struber:
«Pukstein, Gutter! — Pukstein, Gutter! — Pukstein — Pukstein — Pukstein!»
En Hærskare af Streikere styrted afsted nedover mod Kaien og kasted sig som en Bisværm over den store Puksténsdynge under Almealléen. Lommer pakkedes, Huer og Hatte fyldtes.
Imidlertid havde de militære gjort Holdt og taget Stilling foran Veierhuset ved Torvets nordøstlige Hjørne.
Byfogden og Politimesteren turde endelig atter vove sig ud; de kom, i fuld Uniform, eskor-
