Side:Per Sivle - Streik.djvu/107

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest

Tungebaandene; for det var jo saa nøie forbundet med hans egen Søns Skjænsel.

— Og Langestrand mored sig med at lave Vitser over det Tema, at nu var Herregud kommet paa Fattigkassen og bodde i sit gamle Himmerige tilleie hos Fan med Fedt paa.

————————

— Jo, det kom saamen, det bebudede Nedslag i Lønningerne. Det blev, efter Beslutningi Brugseierforeningen, tilkjendegivet paa Langestrands samtlige Sagbrug.

Arbeiderne mødte Budskabet med dump Knurren. — Ja, til at slaa af var de Folk færdige straks de bare trodde sig at have en Anledning. Men at faa dem til at lægge paa et Øre, det var som at dra Katten efter Halen, det, om de saa sopte Penger ind i læssevis.

Denne Knurren blev hurtigt lydeligere og lydeligere. Rædselsmindet fra Humlevik Brug og Mistanken om Brugseier Andrésens Forhold til Branden skulde just heller ikke tjene til at dæmpe Gjæringen.

Og en vakker Dag var Ordet paa alles Munde, uden at nogen kunde sige, hvem der først havde