Side:Per Sivle - Streik.djvu/106

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Kaalrabien var langt mere værd og havde kostet ham det mangedobbelte af Inkassatorens Bud.

Imidlertid, Fordringen var saavidt dækket.

— Og Budet blev approberet.

«Ja,» sagde Inkassatoren, da han en Dag kom med denne Besked, — «ja, min gode Ole, naa er Kaalrabien min, og naa faar du gjøre Huset ryddigt i en Fart, — hvis du da inte vil leie hos mei, — Men Leien kontant — paa Forskud!» —

«Inte vet jei Utkomme tell det

«Inte jei heller. De kunde kommet vel med, naa, de 25 Kronerne fra Brugseier Andrésen; — — — du behøver da inte glane paa mei, som i vilde du æte mei! — — Men — la se — du kunde kanske faa Fattivæsenet tell aa betale Leien for dei? Jei skal gjøre det billigt; for Hytta staar jo her allikevel — indtil videre, da. Mye muli, jei kommer tell aa bygge her — Tomta er jo inte saa værst —; men det blir naa inte i Sommer.»

— Og det gik slig, at Fattigvæsenet overtog Leieforpligtelsen — paa Henstillen fra Inkassatoren, ikke efter Opfordring af Ole Augustinussen, der nærmest lod ligegyldig for det hele. — Men bag de stramme Læber bed han Tænderne sammen, naar hans Had til Oscar Andrésen klødde ham i