Side:Peer Gynt.djvu/8

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Gjendin-Eggen noen Gang?
Den er halve Milen lang,
hvass bortefter, som en Ljaa.
Udfor Bræer, Skred og Lider,
rakt nedover Urder graa,
kan en se till begge Sider
lukt i Vandene, som blunder
svarte, tunge, mer enn tretten-
hundred Alen nedenunder. —
Langsmed Eggen han og jeg
skar os gjennem Vejret Vej.
Aldrig red jeg slig en Fole!
Midt imod, der vi foer fram,
var det som der gnistred Sole.
Brune Ørnerygge svam
i det vide svimle Slug
midtvejs mellem os og Vandene, —
sakked agterud, som Fnug.
Isflak brast og brød mot Strandene;
men der var ej Døn at høre;
bare Hvirvlens Vætter sprang,
som i Dans; — de sang, de svang
sig i Ring for Syn og Øre!

Aase
(svimmel).

Aa, Gud trøste mig!

Peer Gynt.

Med et,
paa en raadløs braabratt Plett,