Hopp til innhold

Side:Peer Gynt.djvu/225

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Ingen havfrue! – Nagler, – planker, –

lås, som lukker for nissebuk-tanker!

SOLVEJG

(synger i stuen)
Nu er her stellet til Pinsekveld.
Kære gutten min, langt borte,
Kommer du vel?
Har du tungt at hente,
så und dig frist;
jeg skal nok vente;
jeg lovet så sidst.

PEER GYNT

(rejser sig stille og dødbleg)
En, som har husket, – og en, som har glemt.
En, som har mistet, – og en som har gemt. –
O, alvor! – Og aldri kan det leges om!
O, angst! – Her var mit kejserdom!
(løber ind over skogstien)
————————
(Natt. Furumo. En skogbrand har hærget. Forkullede træstammer milevidt indover. Hvide tåger hist og her over skogbunden.)
(Peer Gynt løber over moen.)

PEER GYNT

Aske, skodde, støv for vinden,
her er nok at bygge af!
Stank og råddenskab for inden;
alt ihob en kalket grav.
Digt og drøm og dødfødt viden
lægger fod om pyramiden;
over den skal værket højne
svig