Denne siden er ikke korrekturlest
der skarer
- af de ægte Malebarer.
- Disse folk har sproget blandet; –
- de er herrer nu i landet. –
- Men i tiden længst forgangen
- råded der orangutangen.
- Han var skogens mand og herre,
- frit han turde slå og snærre.
- Som naturens hånd ham skabte,
- så han gren og så han gabte.
- Uforment han turde skrige;
- han var hersker i sit rige. –
- Ak, men så kom fremmedåget,
- og forplumred urskogs-sproget.
- Firehundreårig natten
- ruged over abekatten;
- og man ved, så lange nætter
- landsens folk i stampe sætter. –
- Skogens urlyd er forstummet;
- ikke længer blir der brummet; –
- skal vi vore tanker male,
- må det ske ved hjælp af tale.
- Hvilken tvang for alle stræder!
- Portugiser og Hollænder,
- blandingsracen, Malebaren,
- hver er lige ilde faren. –
- Jeg har prøvet på at fægte
- for vort urskogs-mål, det ægte, –
- prøvet at belive liget, –
- hævdet folkets ret til skriget, –
