Denne siden er ikke korrekturlest
Der står skrevet: du skal våge og fægte.
- Men jeg kan s'gu ikke; jeg er tung og mat.
- (forstyrres igen; utålmodig:) Jeg må få en pinde for det uvæsen sat!
- Jeg må se at få fanget en af de knægte,
- hængt ham og krængt ham og klædt mig ud
- på sæt og vis i hans lådne hud,
- så vil de andre tro jeg er ægte. –
- Hvad er vi mennesker? Kun et fnug.
- og lidt får man læmpesefter skik og brug. –
- Atter en sværm! De myldrer og kryr.
- Pak jer! Tsju! De ter sig som gale.
- Havde jeg blot en forloren hale, –
- noget sådant, som gav en vis lighed med dyr –.
- Hvad nu? Der tasser det over mit hode –!
- (ser op)
- Den gamle, – med næverne fulde af smuds –!
- (kryber ænsgtelig sammen og holder sig en stund stille. Abekatten gør en bevægelse; Peer Gynt begyner at lokke og godsnakke, som for en hund )
- Ja, – er du der, du gamle Bus!
- Han er skikkelig, han! Han kan tages med det gode!
- Han vil ikke kaste; – nej, var det ligt –
- Det er mig! Pip – pip! Vi er gode venner!
- Aj-aj! Kan du høre, jeg sproget kender??
- Bus og jeg, vi er skyldfolk og sligt; –
- Bus skal få sukker imorgen-! Det bæst!
- Hele ladningen over mig! Uf, det er væmmeligt! –
- Eller kanske det var føde? Det smagte ubestemmeligt;
- dog, hvad smagen angår, gør vanen mest.
- Hvad er det for en tænker, som engang har sagt:
